Læs alt om Revlimid vedligeholdelsebehandling

Siden efteråret 2019 bliver patienter, som er fitte nok til højdosis kemobehandling med stamcellestøtte, nu tilbudt vedligeholdelsesbehandling med Revlimid bagefter for at prøve at udskyde tilbagefald. Men hvordan finder man som patient ud af, om man skal tage imod tilbuddet?  Læs med her og i temasiderne om vedligeholdelsebehandling i Myelomatosebladet fra december 2019. Link til temasiderne nederst på siden.

Af Niels Abildgaard,
professor, overlæge, Hæmatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital

Så skete det. Efter en langvarig sagsbehandling i Medicinrådet blev vedligeholdelsesbehandling med Revlimid ® (lenalidomid) godkendt til efterbehandling af patienter med myelomatose, som har gennemgået højdosis kemoterapi med stamcellestøtte med godt resultat; det vi i daglig tale også kalder for stamcelletransplantation. Medicinrådet er regionernes organ til godkendelse og anbefaling af dyr medicin som standardbehandling.

Vi har i mange år anvendt Revlimid til behandling af aktiv myelomatose. Revlimid har især været anvendt sammen med binyrebarkhormonet dexamethason, til behandling af tilbagefald af myelomatose.

Det blev i 2016-17 også godkendt at behandle tilbagefald af myelomatose med Revlimid i kombination med en række andre nye lægemidler, nemlig carfilzomib (Kyprolis®), ixazomib (Ninlaro®), elotuzumab (Eloquent®) og daratumumab (Darzalex®).

I 2015 godkendte det europæiske lægemiddelagentur, EMA, også revlimidbehandling af patienter med nydiagnosticeret myelomatose, som ikke skulle have højdosis kemoterapi med stamcellestøtte. Dette blev hurtigt herefter også godkendt i Danmark. Revlimid er således en vigtig og meget anvendt medicin ved behandling af myelomatose.

Godkendt til nyt formål

Det nye er, at Revlimid nu også er godkendt til at give til patienter som vedligeholdelsesbehandling, hvor sygdommen er bragt i ro efter transplantation. Altså en situation, hvor der sådan set ikke længere er et egentlig behandlingsbehov, men hvor behandlingen gives for at forlænge tiden indtil sygdommen igen bliver aktiv.

Traditionelt har vi i Danmark ikke givet behandling i den situation, men alene holdt øje med sygdommen, typisk ved kontroller med en til tre måneders mellemrum. Når sygdommen har vist tegn på blive aktiv, har vi startet behandling igen.

Men nu er det altså anbefalingen fra Medicinrådet at tilbyde myelomatosepatienter, som har gennemgået stamcelletransplantation og opnået godt sygdomssvind, at få vedligeholdelsesbehandling med Revlimid.

Behandlingen gives med lavere dosis af Revlimid, end når vi behandler aktiv sygdom, og gives alene, altså uden binyrebarkhormon.  Der startes med 10 mg daglig, og kapslerne gives enten som daglig behandling uden pause eller i serier af 21 dage, efterfulgt af en uges pause. I udgangspunktet gives behandlingen på ubestemt tid, altså så længe den tåles og så længe sygdommen holder sig i ro. I nogle lande er der tradition for at fortsætte i cirka to år, andre steder fortsættes den indtil sygdommen vender tilbage.

Udskyder tilbagefald

De videnskabelige undersøgelser, der er lavet, viser samstemmende, at vedligeholdelse med Revlimid efter transplantation gennemsnitlig forlænger den sygdomsfrie periode med ca. to år. Det er vigtigt at sige, at dette netop er et gennemsnitstal, som ikke kan oversættes til med sikkerhed at gælde for den enkelte patient. Den gennemsnitlige sygdomsfri periode efter transplantation uden vedligeholdelse er ca. tre år, og den forlænges altså til fem år. Der er mere usikkerhed omkring, hvorvidt den samlede overlevelse forlænges. Statistiske beregninger ud fra studierne tyder på, at den samlede overlevelse gennemsnitligt forlænges med mellem et til to år.

Netop denne del er dog usikker, fordi de videnskabelige studier allerede er ret gamle og altså fra en tid, hvor de nye behandlinger af tilbagefald, som jeg har beskrevet ovenfor, ikke var tilgængelige. En del af de patienter, som indgik i studierne og IKKE fik Revlimid vedligeholdelse, har således ikke fået Revlimid ved tilbagefald. Derimod er vi sikre på, at Revlimid vedligeholdelse vil forlænge den sygdomsfrie periode efter transplantation hos de fleste patienter og udskyde det første tilbagefald efter højdosisbehandlingen.

Selvom Revlimid som vedligeholdelsesbehandling bliver givet i mindre dosis end ved egentlig behandling, kan der være bivirkninger, man skal tage i betragtning.

Hyppigt forekommende er en vis træthed, oplevelse af muskeluro og måske egentlige kramper. Det er ikke alvorlige kramper. Typisk er det i de små muskler i fødder eller hænder, og kramperne kan komme og gå. Hos nogle vil det hjælpe at tage et kosttilskud med magnesium. En anden bivirkning kan være tendens til tynd afføring eller egentlig diarré. Det skyldes hyppigst hæmmet optag af galdesyrer i tarmen. Galdesyren irriterer tarmen. De fleste vil derfor have glæde af at få 1-2 breve daglig med Questran ® pulver udrørt i vand. Questran binder galdesyren og bremser diarréen.

Blodprop, udslæt og impotens

Revlimid i større doser, og specielt ved kombination med dexamethason, giver risiko for årebetændelse i benet og blodprop i lungen. Denne risiko er meget mindre ved vedligeholdelsesbehandling, men ikke helt væk. Derfor anbefales blodfortyndende behandling under vedligehold, men det kan for de flestes vedkommende blot være en hjertemagnyl dagligt.

Der kan komme udslet, som hos mange vil være forbigående, og altså ikke forhindrer fortsat behandling. Nogle kan opleve at blive mere stakåndede under behandling med Revlimid. Evt. træthed og stakåndethed kan der ikke gøres så meget ved. Der er nogle beskrivelser af nedsat libido (lyst til sex) og nedsat rejsningsevne hos mænd.

De fleste bivirkninger er jo ret håndgribelige, og man kan med rette tænke ”at hvis jeg får de bivirkninger, så kan jeg jo blot stoppe behandlingen”, og det er en rimelig betragtning.

Sekundær kræft

Der er dog også en anden mulig senfølge, der skal med i regnestykket. De videnskabelige studier har vist, at der er en lille, men sikker, øget risiko for at få en anden kræftsygdom to til fire år efter start af vedligeholdelsesbehandling med Revlimid – i forhold til hvis man ikke modtager vedligeholdelsesbehandling.

Denne øgede risiko ses ikke ved anden brug af Revlimid, fx ved førstelinjebehandling eller ved behandling af tilbagefald af sygdommen. Risikoen ser altså ud til at være knyttet til, at Revlimid gives i perioden lige efter højdosis kemoterapi.

Højdosis kemoterapi medfører ligesom anden brug af kemoterapi i sig selv en lidt øget risiko for at få anden kræft, og denne risiko forstærkes af efterfølgende langvarig Revlimid vedligeholdelsesbehandling.

Risikoen for at få anden kræftsygdom inden for fem år efter transplantation øges fra ca. to procent til ca. fire procent. Om denne risiko er acceptabel, er ene og alene op til den enkelte patient selv at vurdere. Det er forskellige kræftformer der ses, både anden blodkræft eller anden organkræft, f.eks. mave-tarmkræft. Den mere godartede form for hudkræft ses også hyppigere, men er ikke medregnet i de nævnte tal. Den to procents øgede risiko for anden kræft skal sammenholdes med en ca. 20 procents reduceret risiko for tidligt tilbagefald af myelomatosen.

Mere eller mindre syg?

Et andet aspekt, man som patient skal overveje er, om man psykisk vil have det bedst med fortsat behandling eller det modsatte. Giver det en større tryghed at få behandlingen? Eller vil man omvendt have det bedst med at slippe for fortsat at tage medicin for sygdommen i en periode, hvor der ikke er egentlig behandlingsbehov? Altså, vil man føle sig mere eller mindre syg af fortsat behandling?

Det vil forventeligt være meget individuelt, hvordan den enkelte patient føler det. Hvis man ikke får vedligeholdelsesbehandling, vil antallet af fremmøder på sygehus og blodprøvekontroller kunne mindskes, men selvfølgelig ikke ophøre. Der vil til stadighed være behov for kontrol, herunder blodprøver med regelmæssige mellemrum, typisk med en til tre måneders mellemrum.

At træffe beslutningen

En beslutning om at starte vedligeholdelsesbehandling bør træffes i dialogen mellem patient og behandlende læge ved det der kaldes ”fælles beslutningstagen”.

Der kan være ting ved netop din sygdom – eller andre sygdomme du har – som gør vedligeholdelsesbehandling mere eller mindre egnet. Det er også vigtigt at huske, at det på ingen måde er altafgørende at få vedligeholdelsesbehandling efter transplantation. Sygdommen kan holde sig i ro længe uden, hos nogle i mange år.

Hvis man ikke har fået vedligeholdelsesbehandling, kan der måske også være flere behandlingsmuligheder ved tilbagefald, da vedligehold indebærer en lille risiko for at sygdommen kan blive refraktær over for Revlimid. Hvis sygdommen vender tilbage under vedligeholdelsesbehandlingen, er det dog ikke udelukket, at en øget dosis af Revlimid og en kombination med andre lægemidler, alligevel kan give Revlimid effekt igen. De fleste myelomatoselæger vil dog nok i den situation anbefale at starte en behandling, der ikke indeholder Revlimid.

I en netop gennemført spørgeskemaundersøgelse iværksat af Dansk Myelomatose Forening svarede cirka en tredjedel af patienterne, at de ville foretrække en pause i deres behandling, og først genstarte behandling ved behov. Knapt halvdelen ville foretrække fortsat behandling, hvis bivirkningerne var tolerable. En femtedel fandt ikke spørgsmålet relevant for dem eller kunne ikke træffe valget.

Disse besvarelser skal tages med det forbehold, at de fleste danske myelomatosepatienter jo endnu ikke har stået med dette valg om vedligeholdelsesbehandling, men det giver et klart fingerpeg om, at valget måske ikke er så enkelt, og at der er forskellige holdninger blandt patienterne.

LÆS HELE TEMAET OM VEDLIGEHOLDELSESBEHANDLING
Myelomatosebladet – december 2019.

LÆS ANDRE UDGAVER AF MYELOMATOSEBLADET

Ny gratis selvhjælpsguide: Hvordan kommer jeg igennem krisen?

Guide til nydiagnosticerede patienter og pårørende giver gode råd om at håndtere sorgen og angsten og om at komme videre i livet trods alvorlig sygdom. Guiden er gratis og kan bestilles hos Dansk Myelomatose Forening – skriv til formand@myelomatose.dk med tydelig angivelse af navn og adresse.

Vrede, nedtrykthed og angst. Der er mange måder at reagere på, når alvorlig sygdom rammer dig eller dine nærmeste. Da myelomatose for langt de fleste er en livsindgribende sygdom, oplever mange at være i krise og at skulle tage livet op til revision. Men hvordan håndterer man det?

Det kommer den finske psykolog, dr.phil. Jan-Henry Stenberg og hans kone, psykolog Johanna Stenberg, med deres bud på i en ny selvhjælpsguide ’Hvordan kommer jeg gennem krisen?’ En bog på 36 sider med et væld af gode råd og nyttige værktøjer samt en forklaring på, hvorfor man reagerer, som man gør, ved alvorlig sygdom.

Udover at beskrive krisens fire faser fra chokket over diagnosen til bearbejdning af sorgen og angsten introducerer Jan-Henry og Johanna Stenberg en række metoder til at håndtere de følelser, man oplever som patient eller pårørende. Følelser, som er vidt forskellige fra person til person, men som man ved hjælp af de rette værktøjer kan få hjælp til at rumme.

Også et afsnit for pårørende

Selvhjælpsguiden omtaler ikke konkrete diagnoser eller sygdomsforløb men beskæftiger sig udelukkende med det at være i krise. Guiden er delt op i to afsnit, et for patienter og et for pårørende, og en væsentlig del af håndbogen handler om at få hjælp til at komme videre i tilværelsen, selvom alvorlig sygdom og frygten for døden bliver en del af hverdagen.

Det er medicinalvirksomheden Sanofi Genzyme, som har udgivet selvhjælpsguiden, og for at sikre, at håndbogen er tilpasset danske patienter og deres pårørende, har den privatpraktiserende psykolog Katrine Bonnevie været konsulent på den danske udgave.

’Guiden giver et godt overblik og mange eksempler på, hvordan man kan have det, og hvad der er brug for i de forskellige faser. Som praktiserende psykolog bliver jeg ofte spurgt om netop dette. ’Hvad kan jeg forvente, rent psykisk?’ – og at opdage, at ens reaktioner er normale, om at man ikke er ved at blive helt skør, har stor betydning’, skriver Katrine Bonnevie.

Hver femte patient med knoglemarvskræft oplever at vente mere end et år på diagnosen

Kræftbehandlingen i Danmark er blandt de bedste i verden. Men det kniber fortsat med at opspore kræftsygdomme i tide, inden patienten får alvorlige og varige skader. En aktuel undersøgelse blandt patienter med knoglemarvskræft viser således, at 20 procent – svarende til hver femte patient – har gået med symptomer på sygdom over et år, og 16 procent over et halvt år, inden den rette diagnose bliver stillet.

Analysen er gennemført af patientforeningen Dansk Myelomatose Forening i samarbejde med professor Niels Abildgaard fra Odense Universitets Hospital dokumenterer behovet for at have mere fokus på opsporing af alvorlig sygdom.

– Knoglemarvskræft er forbundet med knogleskader, nyresvigt og andre alvorlige skader, Sygdommen kan være invaliderende, derfor er tidlig opsporing særlig vigtig for denne patientgruppe, understreger professor Niels Abildgaard, Odense Universitets Hospital.

Han fortsætter:
– Vi kan også se af undersøgelsen, at mange patienter er hos deres praktiserende læge adskillige gange, uden at man når frem til den rette diagnose. Der er behov for at skabe noget awareness for tidligere opsporing af knoglemarvskræft.

Den manglende opsporing af alvorlig sygdom var et af hovedtemaerne, da patientforeningen Dansk Myelomatose Forening i samarbejde med International Myeloma Foundation torsdag 7. november 2019 arrangerede seminar på Nyborg Strand Hotel & Konferencecenter. Godt 250 patienter, pårørende og repræsentanter fra sundhedsvæsnet deltog.

– Kræft i knoglemarven er en alvorlig sygdom, der griber ind i tilværelsen. Derfor oplever vi en stor interesse for arrangementer som dette seminar i Nyborg, hvor patienter og pårørende får svar på en masse relevante spørgsmål, siger Søren Dybdahl, formand for Dansk Myelomatose Forening.

Medicinrådet godkender vedligeholdelsesbehandling

Efter mange måneders tøven har Medicinrådet på et møde 25. september godkendt lægemidlet revlimid (lenalidomid) som vedligeholdelsesbehandling til myelomatosepatienter, der har gennemgået højdosis kemobehandling med stamcellestøtte. Det betyder, at alle patienter, der efter 1. juni 2019 gennemgår højdosis kemoforløb med stamcellestøtte, efter endt behandling som standard vil blive tilbudt vedligeholdesesbehandling med det formål at udskyde tilbagefald.

Revlimid benyttes i forvejen til behandling af myelomatose i udbrud, typisk i kombination med andre lægemidler som dexamethason, bortezomib og cyklofosfamid. Nu får patienterne mulighed for at få vedligeholdesebehandling med lavere dosis revlimid i den periode, hvor sygdommen er i ro.

Kliniske forsøg fra udlandet har påvist, at man kan udskyde tilbagefald og forlænge patientens overlevelse med op til to år ved at tilbyde vedligeholdelsesbehandling. Derfor er vedligeholdelsesbehandling standard i eksempelvis USA. Alligevel har Medicinrådet tidligere tøvet, blandt andet på grund af prisen på behandlingen, og at der kan være væsentlige bivirkninger.

Efter pres fra både Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse og Dansk Myelomatose Forening har rådet genbehandlet sagen og altså valgt at godkende revlimid som standard vedligeholdelsesbehandling efter højdosis kemobehandling med stamcellestøtte.

– På patienternes vegne er vi rigtig glade – og taknemmelige. For nogle patienter kan der være god mening i at få vedligeholdelsesbehandling for at udskyde et eventuelt tilbagefald så længe som muligt. Der er jo evidens for, at patienter i vedligeholdesesbehandling får nogle ekstra år foræret, siger Søren Dybdahl, formand for Dansk Myelomatose Forening.

Han forsætter:
– Der kan være væsentlige bivirkninger ved vedligeholdelsesbehandling, men vi mener grundlæggende, at patienten skal have tilbuddet. Herefter må det være en beslutning mellem læge og patient, om man vil vælge vedligeholdesebehandling.

Medicinrådet vedtog samtidig at anbefale en ny førstelinjebehandling til de ældre patienter, der ikke tåler højdosisforløb med stamcellestøtte. Den nye godkendte standardbehandling til den patientgruppe er revlimid i kombination med velcade og dexamethason.

Læs omtalen af Medicinrådets beslutning i Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kom til temadag for pårørende lørdag 7. september i København

Kom og hør to meget fine og vedkommende foredrag lørdag den 7. september i København om at tackle pårørenderollen – og det der følger efter: Døden og sorgen. For at samtalen kan være helt fri og utvungen er arrangementet kun for pårørende.

Kom og vær sammen med andre pårørende og lyt til to gode foredrag med noget på hjerte. Dansk Myelomatose Forenings pårørendekontakter, Harpa Stefansdottir og Susan Bixby, har sammensat et program til dagen specielt for pårørende, og håber at mange vil deltage.

Nogle af os kommer til at være pårørende i kort tid, andre kommer til at være det i mange år. For selv om myelomatose stadig er uhelbredelig, kan sygdommen i mange tilfælde heldigvis holdes nede i mange år. Men det betyder, at tilbagefaldene kan være mange og rutsjebaneturene en fast del af tilværelsen. Det kan være rigtig svært at håndtere.

Kl. 10:00-10:30: Velkomst, kaffe og wienerbrød

Kl. 10:30-12:00: Foredrag ved Camilla Schrøder, psykolog og specialist i sundhedspsykologi, om at tackle at være pårørende.

kl. 12:00-12:30: Frokost, hvor der serveres sandwich

Kl. 12:30-14:30: Foredrag om at tackle døden ved forfatter, radiovært og foredragsholder Esben Kjær med kaffepause undervejs.

Kl. 14:30-15:00: Mulighed for at tale sammen og udveksle erfaringer

Klik her og læs det fulde program og meld dig til.

Dansk Myelomatose Forening sætter nyt hold

På billedet ses fra venstre: Formand Søren Dybdahl, kasserer Ove Nielsen, pårørendekontakt Susan Bixby, næstformand Lisbeth Egeskov, internationale relationer Jørgen Kristensen, sekretær og netværkskoordinator Kaja Schmidt, netværkskoordinator Meinhardt Jacobsen og grafiker Michael Lerche-Barlach. Lise Heimark og Harpa Stefansdottir er ikke med på billedet.

Et nyt hold er efter foreningens generalforsamling 24. marts 2019 klar til at arbejde for medlemmerne. Dødsfald, dårligt helbred med videre har betydet, at fem af de 10 oprindelige bestyrelsesmedlemmer ikke genopstillede, i stedet er fem nye kommet til. Dansk Myelomatose Forening har således sat et nyt hold og er klar til årets mange aktiviteter.

De nye bestyrelsesmedlemmer er

  • Susan Bixby, Brønshøj
  • Lise Heimark, Hornbæk
  • Meinhardt Jacobsen, Aarhus
  • Jørgen Kristensen, Silkeborg
  • Ove Nielsen, Billund

Syv ud af bestyrelsens ti medlemmer er patienter, de tre øvrige er pårørende. Du finder navne og kontaktoplysninger på alle i bestyrelsen i oversigten over bestyrelsesmedlemmer. Her kan du også læse en kort beskrivelse af hvert medlem og deres sygdomsforløb.

Samtidig med, at bestyrelsen har konstitueret sig, er Kaja Schmidt og Meinhardt Jacobsen udpeget som netværkskoordinatorer. Sammen med pårørendekontakt Susan Bixby og Harpa Stefansdottir vil netværkskoordinatorerne planlægge årets tilbud til foreningens 14 netværk og de cirka 40 tovholdere.

En forening i fremgang – beretning fra generalforsamlingen

Trods sygdom og udfordringer med helbredet er myelomatosepatienter og deres pårørende en aktiv gruppe, som opsøger viden om sygdom og behandling. Det kan aflæses i medlemstallet for Dansk Myelomatose Forening, der i marts 2019 har rundet 669 medlemmer, heraf ti med adresse i udlandet. 20128 blev således endnu et år med stigende medlemstal, og generelt er foreningen i fremgang både med hensyn til medlemstal og aktiviteter.

Det slog formand Søren Dybdahl fast, da han aflagte beretning for 2018 ved generalforsamling søndag 24. marts på Hotel Nyborg Strand.

“Med en forening med 20 år på bagen er det naturligt, at nogle kommer til og andre falder fra. Men det er den fælles indsats gennem 20 år, som gør, at vi også i dag har en aktiv, velfungerende forening med mange aktiviteter og tilbud til medlemmerne”, sagde Søren Dybdahl.

Han nævnte blandt andet den store søgning til møderne i foreningens 14 netværksgrupper fordelt over hele landet, ligesom han fremhæveden en række arrangementer, hvor Dansk Myelomatose Forening viser flaget.

“I Dansk Myelomatose Forening gør vi vores bedste for at være repræsentant for myelomatosepatienter og deres pårørende for at sikre de bedste behandlingsmuligheder og en forståelse for vores helt særlige livsvilkår. Det tror jeg, er årsagen til, at så mange ønsker at være medlem og støtte op om foreningen. Dertil kommer en lang række aktiviteter og tilbud. Med en ny netværksgruppe på Bornholm er vi oppe på 14 lokale netværksgrupper fordelt fra Aalborg i nord, Esbjerg i vest, Odense midt i det hele, Vordingborg i Syd og Rønne i Øst. Nogle netværksgrupper har 25-30-35 deltagere per møde, og det vidner om behovet for at kunne mødes med andre patienter og pårørende og udveksle erfaringer og bekymringer”

Formanden fortalte desuden om en række planlagte aktiviteter og ideer til det kommende år, ligesom han takkede tovholderne i de lokale netværksgrupper og de andre  frivillige i foreningen for deres store arbejde.

Du kan læse hele formandens beretning her.

Myelomatose – få overblik over behandling og prognose

Myelomatose er en drilsk sygdom, hvor nogle kan være sygdomsfri i årevis, mens andre oplever hyppige tilbagefald og flere bivirkninger. Hvad er årsagen, og hvilke behandlingsmuligheder er der? Det svarer professor, overlæge Niels Abildgaard fra Hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital på i en artikelserie, som også giver et bud på, hvorfor nogle patienter har en mere agressiv variation af sygdommen end andre.

Artiklerne har været bragt i Dansk Myelomatose Forenings blad, Myelomatosebladet. Bladet sendes gratis til foreningens medlemmer og de hæmatologisk afdelinger på landets sygehus fire gange om året.

Du finder en oversigt over tidligere udgivelser af Myelomatosebladet på vores hjemmeside – du kan også melde dig ind i foreningen, så sender vi bladet til dig.

Har du spørgsmål, kommentarer eller måske ideer til artikler om myelomatose, er du velkommen til at kontakte redaktionen på redaktion@myelomatose.dk.

Antropologer kortlægger livsvilkår for myelomatosepatienter

Livet med knoglemarvskræft er en udfordring for mange. Bivirkninger af kemobehandling og medicin kan give livsvarige senfølger. Desværre er mange også gået med alvorlige symptomer som træthed, smerter og nedsat livskvalitet alt for længe, inden den rette diagnose blev stillet. Det er der adskillige myelomatosepatienter, der kan skrive under på.

I et antropologisk studie udarbejdet af det københavnske konsulenthus Antropologerne kortlægges en række patienters oplevelser af at blive diagnosticeret for sent. Anbefalingen er at sætte ind for at opspore patienterne tidligere.

Download og læs undersøgelsen her.

”Formålet er at skabe ny indsigt i, HVORFOR det er vigtigt at forbedre patienters og pårørende vilkår – både på det individuelle hverdagsmæssige plan, det sociale aktivitetsmæssige plan og det på strukturelle samfundsmæssige plan.”, skriver Antropologerne som oplæg til undersøgelsen.

Anbefalingen i rapporten er en mere målrettet indsats for at opspore myelomatosepatienter tidligere, så patienterne får den rette diagnose, inden patienten bliver ramt af kroniske knogleskader. En opfordring, som Dansk Myelomatose Forening tager alvorligt.

”Vi er som patienter udfordret af at lide af en relativt sjælden kræftsygdom. Statistisk set oplever en dansk praktiserende læge et tilfælde af myelomatose en gang hvert 8. år. Det er derfor forståeligt, at lægen ikke tænker myelomatose som det første. På den anden side er konsekvensen af for sen diagnose alvorlig. Derfor opfordrer vi lægerne til generelt at huske at tjekke for myelomatose, når en patient klager over smerter i ryg, hofte og ribben, alvorlig træthed og en oplevelse af ikke at kunne overkomme så meget som tidligere”, siger Søren Dybdahl, formand for Dansk Myelomatose Forening.

Den antropologiske undersøgelse ’Livet med knoglemarvskræft’ er udarbejdet af Antropologerne ApS og blev publiceret sidste år, men er forsat yderst aktuel i debatten om opsporing og behandling af myelomatose. 12 patienter og 4 pårørende er blevet interviewet til undersøgelsen, som er gennemført med støtte fra Celgene. Der er i forbindelse med udgivelsen af rapporten produceret tre små film med overskriften ’Livet med knoglemarvskræft. Du kan se filmene på vores Youtube-kanal:

Livet med myelomatose

Den svære tid op til diagnosen

Frygten for tilbagefald og døden

Lægemiddel til myelomatosepatienter afvist af Medicinrådet

Medicinrådet har på et møde 30. januar endnu engang afvist at godkende vedligeholdelsesbehandling til yngre patienter med myelomatose med lægemidlet Revlimid. Afvisningen sker efter mere end et års sagsbehandling, og på trods af, at det er bevist, at behandlingen i gennemsnit giver de uhelbredeligt syge kræftpatienter 2 års længere levetid.

Afvisningen er udelukkende økonomisk begrundet, idet Medicinrådet er enig med Fagudvalget for Myelomatoses vurdering af, at vedligeholdelsesbehandling med Revlimid efter stamcielletransplantation til den yngre del af patienterne, som kan tåle denne skrappe behandling, har en “vigtig klinisk merværdi”. Det mangler ikke dokumentation for virkningen, og det er heller ikke derfor, Medicinrådet har afvist standardbehandlingen.

Medicinrådet mener simpelthen, at en forventet årlig udgift på 170 millioner kroner for behandlingen er for dyrt: “…med den nuværende aftalepris [er det] forbundet med en væsentlig omkostningsforøgelse, der er ude af proportion med den kliniske merværdi”, lyder Medicinrådets begrundelse.

Der er sat pris på patienternes liv

I Dansk Myelomatose Forening er man lamslået over afgørelsen, og formand Søren Dybdahl siger:

“Vi mindes ikke, at rådet før er kommet med en så klokkeklar økonomisk begrundet afvisning af en behandling. Men nu er der for første gang i Danmark sat en pris på patienternes liv, når Medicinrådet ikke vil godkende medicin, som kan forlænge livet i to år for en gruppe kræftpatienter, kun fordi lægemidlet er for dyrt. Man siger til myelomatosepatienterne: Vi har en medicin her, som det er bevist kan give jer to år ekstra at leve i, men vi synes ikke I er pengene værd.”

“Medicinrådets begrundelse er klart i modstrid med det, danskerne blev lovet, da Medicinrådet blev nedsat. Der blev det sagt, at vi skulle have mere sundhed for pengene, men det blev også understreget, at økonomien ikke skulle være det styrende princip. Det har økonomien været her, Jeg kunne godt tænke mig at vide, om politikerne på Christianborg synes, det er i orden?”

“Vi er som patientforening dybt frustrerede. Inden for kræftbehandling vil en lang række fremtidige lægemidler og behandlingsmetoder blive mindst lige så kostbare, som den behandling, Medicinrådet nu har afvist. Fremtiden inden for kræftbehandling er en mere individuelt tilrettelagt behandling af den enkelte patient på baggrund af den genetiske profil. Det bliver ikke billigt. Spørgsmålet er, om den form for behandling så bliver utilgængelig for danske kræftpatienter?”

“Jeg håber, at politikerne på Christiansborg er klar over, at Danmark med Medicinrådets afgørelse ikke længere kan tilbyde en behandling af knoglemarvskræft i verdensklasse, som vi ellers plejer at bryste os af. Det vil fra nu af være sådan, at man kan få en bedre behandling og en længere overlevelse, hvis man søger til et land, hvor vedligeholdelsesbehandling efter stamcelletransplantation er standardbehandling. I USA kunne man fx ikke drømme om ikke at give vedligeholdelsesbehandling til myelomatoseptienter, der har fået knoglemarvstransplantation.”

“For at føje spot til skade siger Medicinrådet også i sin afgørelse, at det ikke har fundet lejlighed til at inddrage forhold vedrørende alvorlighed i anbefalingen. Hvis det, at uhelbredeligt syge kræftpatienter dør to år før tid ikke er alvorligt, må vi spørge Medicinrådet : Hvad i alverden er så alvorligt?”

Patientrepræsentant i Fagudvalget for Myelomatose, næstformand i Dansk Myelomatose Forening, Lisbeth Egeskov siger:

“Til Medicinrådets afvisningen af revlimid som vedligeholdelsesbehandling, en behandling som vi har arbejdet med i fagudvalget i over et år, og svaret på yderlige spørgsmål fra Rådet i tre-fire omgange, må jeg sige, at det lige nu mest virker, som om det kun har været en skueproces. Amgros og Medicinrådet har jo kendt til prisen på behandlingen lige fra den første prisforhandling, og lægernes faglige vurdering har intet betydet for afgørelsen.”

“Mit hjerte bløder for alle de yngre patienter med knoglemarvskræft, der nu får to år mindre med deres familie, end de kunne have fået.”

I en leder i Sundhedspolitisk Tidsskrift kalder man det ‘en skamplet på det danske sundhedsvæsen’, at Medicinrådet har afvist Revlimid og en række andre lægemidler.