Nye behandlinger, ikke i Danmark

CAR-T og bispecifikke antistoffer

Knoglemarvskræft, myelomatose, er indtil nu en uhelbredelig sygdom. Behandlingen og overlevelsen er gradvist forbedret år for år, men med de eksisterende behandlinger, der er godkendt i Danmark, vil de fleste læger på et tidspunkt være nødt til at forklare patienten, at de ikke har mere i deres værktøjskasse. At de ikke kan gøre mere ved sygdommen, og at der nu kun er palliation tilbage.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Når dette skrives, er det stadig korrekt at kalde knoglemarvskræft for uhelbredelig, men håbet om en helbredende kur stiger. Med nogle af de nyeste behandlinger oplever læger i andre lande, at nogle patienters overlevelseskurver nærmer sig det, der svarer til resten af befolkningens. Og det er endda kun med de første generationer af fx CAR-T-behandlinger, som siden er videreudviklede og endnu bedre.

Internationalt anerkendte eksperter, som fx Anna Sureda, forkvinde for EBMT (European Society for Bone Marrow Transplantation), er ikke bange for at udtale, at CAR-T for nogle patienter “equals a cure”, altså at det er at ligne med en kur.

Bispecifikke antistoffer

De bispecifikke antistofbehandlinger virker efter nogle af de samme principper som CAR-T cellebehandling, men behandlingen skal ikke produceres til den enkelte patient, det er en hyldevare.
To af dem er allerede godkendt af det Europæiske Medicin Agentur (EMA) men de er endnu ikke kommet igennem Medicinrådets ansøgningsproces. Danmark er ikke blandt de lande som medicinalvirksomhederne har prioriteret at ansøge om godkendelse i først, så Medicinrådet er først nu ved at behandle dem.
Men nu er der altså ansøgt om godkendelse af teclistamab og talquetamab. Det er ikke til at vide, om de vil komme igennem Medicinrådets nåleøje. Konsekvensen af, at der er ansøgt om godkendelse er dog desværre, at man ikke mere kan få behandlingerne i compassionate use.
 

CAR-T er ideel til behandling og forskning i myelomatose

CAR-T behandlingen udgør et skift i den måde eksperterne anskuer kræftbehandling på. Man ser på immunsystemet som det svage led og ved hjælp af avancerede gen-teknikker ændrer man patientens egne celler til at kunne genkende og ødelægge kræftcellerne.

Hvad er CAR-T behandling?

I denne korte og klare artikel forklares hvad CAR-T behandling af Myelomatose er og hvilket håb denne behandling giver til patienter og pårørende.

Sæt gang i processen

Anna Sureda konkluderer, at der er evidens for effekten af CAR-T til Myelomatose, dvs. bevis for, at det virker. Her er hun enig med andre kompetente forskere, men uenig med Medicinrådet i Danmark.

Anna Surreda, er præsident for den europæiske organisation der står for de avancerede behandlinger af bl.a. myelomatose EBMT, Hun er er helt uforstående overfor, at danske patienter ikke har adgang til denne behandlingsform.

Hun konkluderer, at behandlingen både er lovende for patienterne og reelt kan udgøre en besparelse for sundhedssystemet. CAR-T er nemlig en engangsbehandling og rummer derfor mulighed for, at patienterne ikke belaster sundhedssystemet i en længere periode, så der kan spares læger, sygeplejersker og sengepladser..

Danmark er klar – CITCO

Bag Odense Universitetshospitals flotte facade ligger eliteforskningscenteret CITCO der gennemfører banebrydende udvikling af CAR-T-celler.

CITCO arbejder med en ny form for medicin, hvor patienters egne T-celler genetisk manipuleres til at identificere og bekæmpe myelomatoseceller. Disse celler bliver senere sendt tilbage i patientens blodbane og immunsystem for at bekæmpe knoglemarvskræften. Projektet i Odense søger at udfylde det eksisterende hul i Danmark inden for CAR-T-cellebehandling og bringe behandlingen tættere på patienterne.

Det er ikke de danske hæmatologiske afdelinger og hæmatologerne der ikke er klar. De har både ekspertisen og viljen.

Spænder Danmark ben for sig selv?

Ingen plan, ingen linje og ingen vilje!

Medicinrådets funktion som prioriteringsinstitut fungerer ikke, når det gælder nye, effektive, personlige og dyre behandlinger. De modeller, vurderingerne foretages efter, forholder sig fx ikke til alle de omkostninger, der spares ved at give mere effektive behandlinger, som holder patienterne ude af hospitalerne.