Det har betydning for prognosen, hvordan en patients sygdom reagerer på behandlingen. To nye måder at undersøge effekten af behandlingen er ved at komme til: Måling af MRD og PET-scanning. Der er mulighed for at deltage i et forsøg med PET-scanning.
Af Niels Abildgaard,
professor, overlæge fra Hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital
og formand for Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG)
Mens de nuværende behandlinger ikke kan sikre egentlig helbredelse af myelomatose, er der flere og flere patienter, som oplever, at sygdommen kan være væk i mange år. Myelomatose er heldigvis som regel en behandlingsfølsom sygdom. Det vil sige, at næsten alle patienter allerede oplever effekt af den indledende behandling.
Nogle gange må vi justere behandlingen lidt for at forbedre effekten, andre gange for at mindske bivirkningerne, men de fleste patienter vil i dag med de nye behandlinger opleve en meget effektiv mindskning af sygdommen allerede under den indledende behandling. Dette gælder uanset om man som forholdsvis yngre patient kan tilbydes højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, eller man som ældre patient modtager en mindre kraftig behandling.
At spå om fremtiden
Når vi fortsat anvender højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, er det fordi, behandlingen samlet set medfører større chance for at være sygdomsfri tre-fem år efter afsluttet behandling. Nogle få patienter vil være sygdomsfri i otte-ti år eller længere. Men kan vi forudse, hvem der vil få langvarig sygdomsfri periode?
Vi har fået bedre værktøjer til at afgøre chancen for langvarig sygdomsfrihed. Vores forudsigelse holder dog ingenlunde altid stik. Der er bestemt usikkerhed i disse forudsigelser. ”Det er vanskeligt at spå – specielt om fremtiden” er jo et velkendt udsagn med stor indre logik.
Jeg har prøvet at undersøge, hvem der skal citeres for udsagnet, og det er der åbenbart ikke sikker viden om. Storm P. bliver ofte taget til indtægt, men det er vist afklaret, at han ikke selv fandt på det. Det kunne sagtens have været en myelomatoselæge. Med disse forbehold vil jeg gennemgå, hvad der i dag taler for, at man som patient kan opnå langvarig sygdomsfrihed.
Dybden af respons er afgørende
Nylige forskningsresultater har vist, at et særlig dybt respons på behandlingen øger chancen for langvarig sygdomsfrihed. Vi taler her om, at der ved en særlig følsom metode til at undersøge knoglemarven ikke kan påvises tilbageværende kræftceller. Vi kalder det at undersøge for ”minimal restsygdom”, forkortet MRD (fra engelsk: Minimal Residual Disease).
Ved særlig følsomme metoder kan det undersøges, om der er en eller flere kræftceller ud af 100.000 – eller endnu bedre – ud af 1 million knoglemarvsceller, altså om der er påviselig restsygdom, når man undersøger 1 million celler. Hvis der ikke kan måles restsygdom, siger vi at der er opnået MRD-negativitet. Opnået MRD-negativitet er statistisk forbundet med en god chance for årelang sygdomsfrihed.
Udligner alvorlig prognose
Dette gælder også for patienter, hvor de diagnostiske og prognostiske undersøgelser ved diagnosetidspunktet viser, at man har sygdom med mere alvorlig prognose. Hvis der kan opnås MRD-negativitet, er den dårligere prognose så at sige udlignet.
For patienter, som i udgangspunktet har en mere alvorlig prognose, f.eks. vurderet ved FISH- undersøgelse, med bestemte skader på kromosomerne i kræftcellerne, er det altså ekstra vigtigt at sikre et så godt respons på behandling som muligt. Metoder til undersøgelse for MRD er nu etableret ved flere danske hæmatologiske afdelinger. Det kan gøres på to forskellige måder, enten ved såkaldt flowcytometri, eller ved såkaldt gen-sekventering.
I praksis anvendes metoderne indtil videre mest i forbindelse med forsøgsprotokoller, men jeg forventer, at MRD-undersøgelse i løbet af få år vil blive en del af vores rutineundersøgelse af patienter med godt respons efter behandling.
PET-scanning efter behandling
Det har i en stor fransk undersøgelse vist sig, at en PET-scanning efter afsluttet behandling ikke bør vise tegn på sygdomsaktivitet. Hvis der kan ses sygdomsaktivitet på PET-scanning efter behandlingen er afsluttet, varsler det større risiko for snarlig tilbagefald af sygdommen.
En PET-scanning er en avanceret undersøgelse, hvor der indgives et radioaktivt mærket sukkerstof i blodet 1 time før scanningen. Hvis der er aktive kræftceller tilbage i knoglemarven, vil de typisk optage så meget mærket sukkerstof, at de lyser op på scanningen. Spørgsmålet er, om synlig restsygdom på PET-scanning kan fjernes ved efterbehandling. Det har vi nu startet en videnskabelig undersøgelse af i Norden.
Vil du med i forsøget?
Patienter, som har gennemført en ellers vellykket behandling med højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, undersøges med PET-scanning ca. tre måneder efter transplantationen.
Hvis noget lyser op på PET-scanningen, gives efterbehandling i 16 uger med Carfilzomib, Lenalidomid og Dexamethason, og vi gennemfører ny PET-scanning efter denne behandling for at se, om det har virket efter hensigten og gjort PET-scanningen normal. Der udføres i studiet også MRD-undersøgelse af knoglemarven før og efter behandlingen med Carfilzomib, Lenalidomid og Dexamethason.
Hvis du har interesse for deltagelse i forsøget, spørg din behandlende læge hvor forsøget er aktivt. I skrivende stund er forsøget aktivt i Vejle og Odense. Bemærk, det er kun patienter, som indenfor de sidste to-tre måneder har gennemført højdosis kemoterapi med stamcellestøtte med godt resultat, altså mindst VGPR (Very Good Partiel Remission), og hvor M-komponenten er faldet med mindst 90 procent, som kan deltage.
—-
BEMÆRK VENLIGST
Denne artikel er en af fire skrevet af professor, overlæge Niels Abildgaard fra Hæmatologisk afdeling Odense Universitetshospital og offentliggjort marts 2019. Der kan være ændret i behandling og brug af lægemidler siden.
Du kan læse alle fire artikler i serien om behandling og prognose for myelomatoseområdet.
Opdaterede retningslinjer for behandling af myelomatosepatienter kan ses og downloades fra Dansk Myelomatose Studie Gruoppes hjemmeside www.myeloma.dk.