Uro i og omkring Medicinrådet

Steen Werner Hansen er trådt tilbage som formand for Medicinrådet. Han er ofte blevet beskrevet som Medicinrådets hårde negl og en væsentlig hindring for godkendelsen af nye behandlinger. Han har stået på mål for en hel del kritik, herunder fra Kristian Lund, der beskrev processen mellem Medicinrådets fagudvalg og Medicinrådets ledelse således: “Medicinrådet lyver sig til enighed“. Nu er Steen Werner Hansen trådt tilbage, og det påstås, at det ikke var helt frivilligt, og samtidig er der åbnet for omfattende kritik af Medicinrådets arbejdsmetoder, ikke mindst indefra. Dette sker midt i kampagnen “Giv os Tid”, som bl.a. Myelomatoseforeningen og Brystkræftforeningen fører for at få adgang til nye behandlinger.

Den omfattende kritik rejses bla. af Niels Obel, der også udtræder af Medicinrådet. Han forlangte at få følgende indskrevet i referatet fra Medicinrådets seneste møde, d. 13. december:

 

”Jeg forlader i dag Medicinrådet efter 7-års medlemskab. En periode, hvor vi har udarbejdet flere hundrede anbefalinger. De senere år har Medicinrådet haft tiltagende fokus på at udarbejde økonomiske konsekvensanalyser af vores anbefalinger. Mig bekendt, har vi ikke en eneste gang foretaget en grundig analyse af de kliniske konsekvenser af vores anbefalinger. Dette på trods af at vi i Danmark har verdens mest præcise og omfattende sundhedsdata, og analyserne derfor kan laves forholdsvist nemt. Vi har i befolkningen i Danmark en høj grad af solidaritetsfølelse og stor villighed til at betale skat, men borgerne forventer samtidigt også, at behandlinger i den offentlige sundhedssektor hviler på solid evidens. Jeg finder, at det er arrogant overfor patienterne og befolkningen at have så ensidigt fokus på økonomi og undlade at belyse de konsekvenser, anbefalingerne efterfølgende har for patienterne i Danmark. Det er ikke rettidig omhu og bekymrende, når sundhedsvæsnet bliver bange for egne data og ikke tør benytte disse formålstjenligt til gavn for befolkningen og patienterne”.

Et andet medlem af Medicinrådet var fraværende på det sidste møde, men slutter op bag kritikken og Sundhedspolitisk Tidsskrift skriver

– Hanne Rolighed Christensen var syg i december, hvor rådsmødet fandt sted. Men hun understreger, at hun – hvis hun havde været til stede på mødet – havde bakket Niels Obels udtalelser op. Det er en debat de to har rejst utallige gange i mange forskellige fora uden at komme videre. Det er dybt frustrerende, siger Hanne Rolighed Christensen. Vi burde have været i gang for længst.

Kritikkens kerne

Kritikken handler åbenlyst ikke kun om én ting; det er ikke så enkelt som de mange afvisninger af nye behandlinger, Medicinrådets gentagne ændringer af fagudvalgenes konklusioner og så videre.

Kritikken går på, at Medicinrådet ikke har inddraget de mange protokoller og real world data, som kunne være med til at sikre den bedst mulige prioritering.

Det er bredere end det, men spiller ind i den samlede fortælling om, at Medicinrådets magtfulde/magfuldkomne ledelse under Steen Werner Hansen har set bort fra evidens, der ikke passede ind i den forud fastsatte konklusion.

Kritikerne hævder, at Medicinrådet under Steen Werner Hansen i alt for høj grad har fokuseret på prisen på behandlingen, økonomien og besparelserne.

Hvis først behandlingen var bedømt som økonomisk OK, har man ikke interesseret sig for opfølgning og for, om den faktisk har gavnet patienterne i det omfang, Medicinrådet oprindeligt vurderede.

Man har ikke inkluderet ‘real world data’, som er en af de danske sundhedsvæsens store styrker.

Midt under Myelomatoseforeningens kampagne for at opnå adgang til de nye, livreddende behandlinger er det selvfølgelig et godt tegn, at der også viser sig at være intern kritik af Medicinrådets proces og negligering af data og resultater fra forskning og den overdrevne fokus på pris.

Hvad nu?

Dette oprør indefra kommer sent, og er muligvis et udtryk for at offentligt ansatte, læger indenfor sundhedssystemet o.s.v. oplever at kritik ikke er velkomment. Både Hane Rolighed Christensen og Niels Obel har tilsyneladende været kritiske meget længe.

Som patienter er det vel meget svært at være uenige i deres kritik. Uden opfølgning risikerer man jo at modtage behandlinger som ikke gavner tilstrækkeligt eller hvor balancen mellem bivirkninger og virkning giver urimeligt reduceret livskvalitet.

I forhold til kampagnen om adgang til de nye livreddende behandlinger, så er de to lægers krav om at evidens skal vægtes højere i forhold til simpel økonomi meget væsentlig.

Det bliver spændende at se om dette interne opgør kommer til at betyde ændringer i Medicinrådets måde at fungere på.

Se evt mere her

Skriv en kommentar