Valg af behandling må aldrig handle om økonomi, kun om at få patienten bedst og mest skånsomt gennem et sygdomsforløb. Derfor er det vigtigt, at lægens anbefaling af en type behandling ikke tilsidesættes af ledelsen eller sundhedsøkonomer.
Faktisk er det så vigtigt at respektere lægens ret til at ordinere den bedste medicin uanset økonomi, at Folketinget i 2016 vedtog det såkaldte ’7. princip – lægens frie ordinationsret’. Folketinget har således fastslået, at det er lægens ord, der vejer tungest i valg af behandling. Desværre er de politiske drømme udfordret af et presset sundhedsvæsen, hvor økonomi fylder mere end ønsket om at give den bedste behandling, og derfor oplever myelomatosepatienter desværre, at en type behandling droppes til fordel for en billigere men mindre effektiv behandling.
Hvis man vil give myelomatosepatienter den bedste behandling og dermed sikre dem et bedre og længere liv, er det altafgørende at holde fast i og respektere Folketingets 7. princip. Det er et af en række budskaber til politikere og beslutningstagere i en såkaldt hvidbog med anbefalinger til, hvordan man kan styrke indsatsen på myelomatoseområdet.
Du kan læse hvidbogen ’Danske myelomatosepatienter skal leve så godt som muligt – så længe som muligt’ i sin fulde længde her.
Bag hvidbogen står en ekspertgruppe med deltagelse af blandt andre speciallæger og praktiserende læger, økonomer og sundhedseksperter – samt repræsentanter fra Dansk Myelomatose Forening.
”Vores liv afhænger ofte af lægernes frie ordinationsret, som desværre mange steder er sat ud af spillet”, som næstformand Lisbeth Egeskov fra Dansk Myelomatose Forening udtaler i hvidbogen.
Ekspertgruppen har i alt udpeget fire fokusområder, som skal sikre det bedste behandlingsforløb for myelopmatosepatienter – fra sygdommen opdages, til selve behandlingen og den efterfølgende genoptræning og kontakten med jobcenteret. Et vigtigt område er behovet for tidligere opsporing, idet mange myelomatosepatienter oplever at have gået meget længe med alvorlige symptomer, før den rette diagnose er fundet.
Håbet med hvidbogen er at få politikerne til at indse, at trods en god og velfungerende kræftbehandling i Danmark er der plads til forbedringer.