Gislev d.25.juni 2011.06.
I august 2008 fik jeg konstateret myelomatose. Jeg kom i behandling på OUH, hvor jeg i jan. fik kemoterapi og stamcelletransplantation jan.09. ( omtalt i medlemsbladet nr.3 2010.)
Efter et halvt år var jeg i god form igen og sammen med min søster og svoger havde vi en fantastisk campingtur langs den norske vestkyst fra Tronhjem til Lofoten.
Det næste års tid mærkede jeg ikke meget til sygdommen ( bortset fra rygproblemer – jeg nåede desværre at falde 8 cm. inden diagnosen blev stillet ).
Sommeren 2011 cyklede vi rundt på Ålandsøerne og travede Stockholm tyndt og jeg glemte helt at jeg faktisk led af en kronisk kræftsygdom.
Men alting vender tilbage – også myelomatosen.
Hen over efteråret 2011 kunne jeg godt mærke at sygdommen var aktiv igen ( knogle smerter – træthed ) og prøverne viste det jo også.
Heldigvis havde jeg 2 portioner stamceller endnu, så efter 3 mdr. med Valkade var jeg i maj 2011 igennem stamcelletransplantion igen.
Jeg havde nok glemt hvordan forløbet var, men kroppen husker alt (opkastninger – madlede – træthed ) , men bivirkningerne var slet ikke så ubehagelige og langvarige som 1. gang og i dag godt 1½ mdr. efter jeg kom hjem, har jeg det langt bedre end efter første transplantion. Selvfølgelig er der stadig småproblemer med smag, mathed og mangel på styrke i kroppen, men ikke noget som forhindre en i at nyde sommeren med lidt arbejde haven og familielivet med børn og børnebørn på bedste beskub
Ingen sygdomsforløb er ens og det er svært at sammenligne os med hinanden.
Jeg er en af dem hvor knoglerne er mest påvirkede og derfor bruger jeg meget tid på at træne – svømning – stavgang – gå og cykelture.
At denne omgang blev så meget lettere kan skyldes, at jeg første gang var meget mere mærket af sygdommen i forhold til at min form denne gang var langt bedre, men jeg har også hørt fra andre at anden gang er nemmere at komme igennem.
Måske handler der også om at man kender kroppens signaler og reaktioner – og ved at at det er en over gang og at de fleste bivirkninger vil forsvinde.
Medvirkende til det positive forløb skal også nævnes, at jeg under hele forløbet har
følt mig i gode og trygge hænder og hermed vil rette en stor tak til afd. X 1 og X 4 på OUH.
Nu håber jeg så, at knoglemarvsprøven i juli vil vise, at sygdommen ligger i dvale og vil gøre det i mange år ! !
De bedste hilsner
Kirsten Agerholm.