Svar til: Min behandling fra diagnose og gennem ASCT (Autonom Stamcelle Transplantation)

Velkommen til Dansk Myelomatose Forenings hjemmeside Fora Debat Min behandling fra diagnose og gennem ASCT (Autonom Stamcelle Transplantation) Svar til: Min behandling fra diagnose og gennem ASCT (Autonom Stamcelle Transplantation)

#4206
Avatar photoCarsten Levin
Deltager

Indkaldt til indlæggelse med højdosis kemo + stamcelletransplantation
Så har jeg modtage indkaldelsen til indlæggelse fra 27/11 og frem. Og jeg har fået den første indledende information af den sygeplejerske der har dette ansvarsområde på Herlev.

Meget grundig og klar information, men også lidt skræmmende. Indlagt fra slut november og det meste af december … og iflg. informationen jeg fik mundtligt forvente at være sygemeldt hjemme hele januar og februar. 3 måneder. Det lyder voldsomt.

Jeg håber at være frisk nok under indlæggelse og det videre forløb til at jeg kan skrive dagbog her og dermed synliggøre hvordan det videre forløb opleves af en enkelt person. Vel vidende at for andre kan det være helt og aldeles anderledes.

Så følg evt. med fra sidste weekend i november og i løbet af december.