Hjem » Videoer og podcasts om myelomatose » Gense Dansk Myelomatose Forenings seminar 2023
Myelomatoseforeningens seminar i 2023 var en stor succes. Mere end 300 medlemmer deltog og hørte om de nye behandlinger, CAR-T og bispecifikke antistoffer, og det håb det giver til myelomatosepatienter. Professorerne Hermann Einsele og Niels Abildgaards foredrag om disse nye behandlinger rejste mange spørgsmål, ikke mindst på grund af Medicinrådets afvisning af at tillade CAR-T-behandling til danske patienter med myelomatose, knoglemarvskræft. Når behandlingerne forbedres, og vi overlever længere, er livskvaliteten selvfølgelig helt central.
Foredragene af Professorerne Niels Abildgaard og Hermann Einsele er selvfølgelig særdeles interessante i forhold til arbejdet for at skaffe adgang til disse nye behandlinger. Må vi anbefale, at man også ser på vores kampagne og hjælper med at sprede budskabet: Giv os tid
Louise Redder, speciallæge i Hæmatologi og under uddannelse til psykoterapeut, og Bobby Zachariae, cand.psych., dr.med og professor ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, fortalte fra hvert deres perspektiv om livskvalitet og det, der gør en forskel for livet med sygdom.
Afslutningen på dagen var Susie og Heidi, Susie og Heidi Rasmussen, der fortalte underholdende og spændende om deres deltagelse i denne imponerende rejse ned over det amerikanske kontinent.