Netværksmøde i Sydvestjylland d. 11.december 2014.

Vi havde et rigtig hyggeligt møde i aftes. Hvor der var 7 “patienter” og 5 pårørende altså 12 i alt, hvilket jeg syntes er flot.

De 11 er faktisk dem som mødte op første gang, der er kun kommet 1 mand ekstra som bliver ved med at komme.

Vi havde varmet æbleskiver og gløgg, og pyntet bordet med lidt gran og jule stjerner 🙂

Aftenen blev brugt på at fortælle hvordan man havde det lige nu, og hvilke bivirkninger de forskellige oplevede af behandling / medicinen.

Mange var trætte , havde ømme led og muskler, flere døjer med dårlig og sart mave, flere gav det råd at spise yoghurt eller A 38 om morgnen men specielt lige inden sengetid.

En havde oplevet at hans kalium tal var steget markant, fordi han var begyndt at drikke meget grønsagsjuice, som jo ellers skulle være så sundt, men nyrene kunne ikke omsætte dette i så store mængder.

Flere havde lidt problemer med at blodprøverne fra Esbjerg ikke altid var i Odense når de kom til kontrol, hvilket jeg kunne nikke genkende til, Esbjerg vil kun lave visse prøver hvis der er nok ellers skubber de det gerne en uge, det har syghus direktøren ellers lovet Jens ikke skulle ske mere men det gør det åbenbart.

Andre oplever at de har nemmere ved at få bla andet pencilin hos egen læge, p.gr.a deres sygdom, men at vi generelt skulle tænke på hvem vi var sammen med, specielt når nogen var syge, måske lade være med at give hånd og vaske og spritte sine hænder ofte.

Der blev også snakket om forskellen om at komme til kontrol i Esbjerg og Odense. 3 går i Esbjerg og 4 går i Odense.

Jeg er for længe siden blevet kontaktet af kræftensbekæmpelse fordi de gerne ville havde datoer for vores møder og jeg bookede den 2 torsdag i kvartalet, som nu, men et par i gruppen vil gerne have den ene dato rykket 1 uge p.gr.a ferie hvilket jeg undersøger om vi kan, tænker det er muligt hvis lokalerne er ledige.

 

Datoerne I 2015 er blevet :

 

  • d. 12. Marts
  • d.  25. juni
  • d.  10. september
  • d  10. December

Alle møder kl. 19 – 21 I Kræftrådgivningen, Jyllandsgade 30, 6700 Esbjerg

 

Ellers løb tiden hurtigt, der er en rigtig god stemning i gruppen, man føler det er mennesker man har kendt længe !

Vi hjælp hinanden med at rydde op, ønskede god jul og godt nytår.

Referat Lene