Jeg hedder Per Morsing, 62 år og er uddannet som socialrådgiver i 1985 og arbejder nu som konsulent i Job-center Odense. I hele 2010 gik jeg rundt og kunne kraftigt fornemme, at der var et eller andet galt. Efter mange forskellige undersøgelser blev det slået hen med, at det nok var min sukkersyge, da mange af symp-tomerne var ens. Desværre. Efter 2 akutindlæggelser i december 2010 fik jeg 3. juledag diagnosen – myelolametose.
Hverdagen – livet – blev med et slag ændret. Min kone døde for 8 år siden af brystkræft, så meget blev med gru genoplivet i et splitsekund.
Hvordan alt så er. Så gennemgik jeg et langt 10 måneders forløb, med mange akutindlæggelser før jeg til sidst fik en stamcellekur med kemo osv for til sidst at få budskabet at behandlingen lykkedes. Jeg skal dog fortsætte med knogleforstærkende behandling i 24 mdr. én gang om måneden og gå til fysisk genoptræning.
Jeg begyndte at arbejde igen på fuld tid i november 2011, og det har tænkt mig at fortsætte med, så længe jeg kan. Hvordan kommer man igennem et sådant forløb uden mén? Det tror jeg ikke, man kan. Man er afhængig af familie, venner, kollegaer og helbred i øvrigt, men inderst inde og i sidste ende mest af sig selv. Man oplever glæde og sorg, savn og afsavn,op- og nedture, venten og afventen.
Jeg skrev om mine handlinger, tanker og følelser, mest til mig selv og for mig selv. Ikke en almindelig dagbog men omsatte eller forkortede det til Haikudigte dvs digte med 3 vers delt 5-7-5 stavelser – en slags terapeutisk kryds og tværs. Det blev til 211 i løbet af de 11 måneder. I dag er det en dagbog over en tid, hvor også de hvide bogstaver på de hvide linjer har deres helt egen unikke betydning for mig, og livet jeg måtte gennemleve og nu leve med. Jeg valgte fra første dag i form af et ”nyhedsbrev”, at skrive til familie, venner og kollegaer om min sygdom og brugte Haikuerne til at beskrive mine tanker. Det blev godt modtaget og min sygdom blev åben og man kunne snakke med mig om det, hvad der ellers godt kan være svært, når man siger ordet ”kræft”.
Det har været svært for ikke at sige umuligt, at udvælge de vigtigste eller bedste af de 211, som alle betyder noget for mig. Men her er nogle:
Tror ikke på tro
jeg er holdt helt op
med at tro at tro flytter
bjerge og andet
12.08.11 13.45
|
Ligegyldigt
alt gælder ikke
men det er ligegyldigt
når alt nu gælder
21.08.11 14.30
|
Transformation
min krop skifter form
i mit indre skiftes sind
sådan ændres liv 04.01.11 21.47
|
Af vejen
uden kort, kompas
forsvinder mål og det med lysten driver gæk
11.01.11 10.37
|
Solglimt
lyset lyser op
mørket spredes langsomt væk
solen skinner lidt
28.07.11 08.35
|
Slangen i Paradis
i haven haven
hvor der blev æblefristet
der er jeg som skrog
02.08.11 17.20
|
Livsdråber
dryp og dryp og dryp
væske fra slange til drop
liv mon liv kom liv
08.08.11 10.10 Sygehuset – Sidder med drop
|
Den hvide stue
seng refleksion
hospitalsnat mørke ser
seng ikke den her
08.08.11 23.46 – Sygehus, stue 9, vågen
|
Tid
tiden står stille
venteværelsesventer
kun uret går rundt
09.03.11 09.35 Venter på blodprøvetagning
|
Er
jeg lever bare
dag efter dag natten med
jeg er her bare
20.05.11 08.05
|
Pinsemorgen
sidder med kaffen
ser på skoven farer vild
i mine tanker
12.06.11 09.20
|
Mærker mørket
vågner i natten
ser ingenting i mørket føler kun mig selv
08.07.11 04.30
|