Patienthistorie

image001-15

Jeg hedder Per Morsing, 62 år og er uddannet som socialrådgiver i 1985 og arbejder nu som konsulent i Job-center Odense.  I hele 2010 gik jeg rundt og kunne kraftigt fornemme, at der var et eller andet galt. Efter mange forskellige undersøgelser blev det slået hen med, at det nok var min sukkersyge, da mange af symp-tomerne var ens. Desværre. Efter 2 akutindlæggelser i december 2010 fik jeg 3. juledag diagnosen – myelolametose.

Hverdagen – livet – blev med et slag ændret. Min kone døde for 8 år siden af brystkræft, så meget blev med gru genoplivet i et splitsekund.

Hvordan alt så er. Så gennemgik jeg et langt 10 måneders forløb, med mange akutindlæggelser før jeg til sidst fik en stamcellekur med kemo osv for til sidst at få budskabet at behandlingen lykkedes. Jeg skal dog fortsætte med knogleforstærkende behandling i 24 mdr. én gang om måneden og gå til fysisk genoptræning.

Jeg  begyndte at arbejde igen på fuld tid i november 2011, og det har tænkt mig at fortsætte med, så længe jeg kan. Hvordan kommer man igennem et sådant forløb uden mén? Det tror jeg ikke, man kan. Man er afhængig af familie, venner, kollegaer og helbred i øvrigt, men inderst inde og i sidste ende mest af sig selv. Man oplever glæde og sorg, savn og afsavn,op- og nedture, venten og afventen.

Jeg skrev om mine handlinger, tanker og følelser, mest til mig selv og for mig selv. Ikke en almindelig dagbog men omsatte eller forkortede det til Haikudigte dvs digte med 3 vers delt 5-7-5 stavelser – en slags terapeutisk kryds og tværs. Det blev til 211 i løbet af de 11 måneder. I dag er det en dagbog over en tid, hvor også de hvide bogstaver på de hvide linjer har deres helt egen unikke betydning for mig, og livet jeg måtte gennemleve og nu leve med. Jeg valgte fra første dag i form af et ”nyhedsbrev”, at skrive til familie, venner og kollegaer om min sygdom og brugte Haikuerne til at beskrive mine tanker. Det blev godt modtaget og min sygdom blev åben og man kunne snakke med mig om det, hvad der ellers godt kan være svært, når man siger ordet ”kræft”.

Det har været svært for ikke at sige umuligt, at udvælge de vigtigste eller bedste af de 211, som alle betyder noget for mig. Men her er nogle:

 

 

Tror ikke på tro

jeg er holdt

helt op

 

med at tro

at tro flytter

 

bjerge

og andet

 

12.08.11

13.45

 

Ligegyldigt

alt gælder

ikke

 

men det er

ligegyldigt

 

når alt nu

gælder

 

21.08.11

14.30

 

Transformation

min krop

skifter form

 

i mit indre

skiftes sind

 

sådan

ændres liv

04.01.11

21.47

 

Af vejen

uden

kort, kompas

 

forsvinder

mål og det med

lysten

driver gæk

 

11.01.11

 10.37

 

Solglimt

lyset lyser

op

 

mørket spredes langsomt

væk

 

solen skinner

lidt

 

28.07.11

08.35

 

 

Slangen i Paradis

 

i haven

haven

 

hvor der blev

æblefristet

 

der er jeg

som skrog

 

02.08.11

17.20

 

Livsdråber

dryp og dryp

og dryp

 

væske fra slange

til drop

 

liv mon liv

kom liv

 

08.08.11

10.10

Sygehuset – Sidder med drop

 

Den hvide stue

seng

refleksion

 

hospitalsnat

mørke

ser

 

seng

ikke den her

 

08.08.11

23.46 – Sygehus, stue 9, vågen

 

Tid

tiden står

stille

 

venteværelsesventer

 

kun uret

går rundt

 

09.03.11

09.35

Venter på blodprøvetagning

 

Er

jeg

lever bare

 

dag efter dag

natten med

 

jeg

er her bare

 

20.05.11

08.05

 

Pinsemorgen

 

sidder

med kaffen

 

ser på skoven

farer vild

 

i mine

tanker

 

12.06.11

09.20

 

Mærker mørket

 

vågner

i natten

 

ser ingenting

i mørket

føler

kun mig selv

 

08.07.11

04.30