Det er nu 2. gang jeg skal til at skrive en patienthistorie. Denne gang er det en lidt anden historie, idet jeg har fået en kypoplastisk operation.
Der er nu gået 6 år siden, jeg fik konstateret myelomatose og sammenfald i bl.a. nakkehvirvler og i 7’ende brysthvirvel.
Dengang fik jeg udover kemobehandlingen også strålebehandling på nakkehvirvlerne. Det tog smerterne der, men brysthvirvlen, som også havde taget skade, havde de desværre intet behandlingstilbud til på det tidspunkt.
Smerter i ryggen har været en del af min hverdag på trods af den smertestillende medicin jeg tog, og på trods af at jeg omorganiserede mit liv. Hjemme havde jeg en god stol. Jeg bar ikke noget tungt. Alt tungt blev transporteret i en ’pensionisttrailer’, og jeg havde ofte et transportabelt rygstød med, der støttede mig i ryggen.
Det har ændret sig nu
For ca. 4 måneder siden blev jeg tilbudt en operation – som lægerne kalder en forsøgsvis kypoplastik. Heldigvis var mine hvirvler ikke helt groet fast, så der var basis for en operation, selvom der var gået så mange år.
Jeg blev indlagt en fredag efter diverse prøver og en snak med lægen. Så sendte de mig hjem resten af weekenden. Jeg mødte igen søndag aften og blev opereret mandag morgen.
Det lykkedes at foretage en lille opblæsning af 7’ende brysthvirvel og efterfølgende at cementere den. Det betyder at denne hvirvel nu næsten har samme højde både foran og bagtil, hvor den tidligere var lidt kileformet. Hvirvlen er som sådan ikke blevet højere men blot mere lige, den er stadig kun ca 8-9 mm i højden. Almindelige hvirvler er ca. 40mm.!
Selve operationen var ikke så slem. Jeg blev lagt i fuld narkose, og operationen tog ca. et par timer. Jeg var på hospitalet indtil de var sikre på, at alt var som det skulle være, hvorefter jeg blev sendt hjem igen om tirsdagen.
Hvad har det så betydet for smerterne? – utrolig meget
Først syntes jeg at smerterne kun langsomt blev reduceret, men stille og roligt er der kommet en bedring. Mit forbrug af smertestillende medicin er faldet i takt med, at smerterne forsvandt, og jeg har nu kraftigt reduceret mit forbrug af smertestillende medicin.
Smerterne er vel reduceret med 80 % og det betyder utrolig meget i min hverdag. Min læge er meget optimistisk og mener, at der fortsat vil ske en reduktion af mine smerter.
Det, at jeg har sat mit medicinforbrug ned, har også været positivt for min hverdag, fordi al medicin giver forskellige bivirkninger.
Stolesæder, eller rettere ryglæn, var tidligere et meget stort problem, da mine smerter i ryggen kunne stige på få minutter. Det har nu ændret sig til timer, før end jeg bliver træt af at side, og det er vel næsten normalt?
Selve myelomatosen holder sig pænt i skak, så denne patienthistorie har foreløbelig en happy ending.
Hilsen Ole