Træthed og neupogen – at give sig selv indsprøjtninger – uf
Fra mandag aften til indlæggelse og stamcellehøst næste mandag og et par dage frem skal der hver aften kl. 22 indsprøjtes neupogen under huden på maven.
Fik tilbud om at der kunne komme hjemmesygeplejerske og gøre det, men valgte at det var stilfærdigt at gøre det selv.
Mandag aften kom den beslutning på en prøve da der skulle sprøjtes første gang.
Der er udleveret 3 sprøjter til hver aften. Ved ikke hvorfor det ikke kan være i en. Fik dem i en lille plastikkuffert der opbevares i køleskabet ved siden af mælken, selvfølgelig.
Hver sprøjte har en ca. 1,5-2 cm. lang kanyle beskyttet af en hætte.
Afspritning af et sted på maven, af med hætten og så sidder man der og ser på nålen mod sin egen mave.
Jeg lider ikke af sprøjteskræk og tænker slet ikke over blodprøver o.s.v. på hospitalet. Meeeen mandag aften gik tankerne til hjemmesygeplejersken. Hvorfor har sagde jeg ikke JA TAK?
Spritte af med de udlverede engangsspritpuder.
Og så ind med nålen fra den første sprøjte. Det gjorde faktisk ikke ondt, et lille prik. Forsøge at trække ud, der må ikke komme blod i sprøjten. Og så langsomt ind med de 2-3 cm. der er i hver af de tre sprøjter.
Gentage to gange mere. Så var det overstået for første aften.
Det var udfordrende. Pulsen var oppe og det var svært at falde i søvn bagefter, trods stor træthed.
Næste skridt er så at håbe på at bivirkningerne bliver til at leve med.
Har fået fortalt at smerter i hofte og andre knogler er svært at undgå. For nu skal der dannes så mange stamceller, at der ikke er plads, og de derfor vandrer ud i blodet for at blive høstet i næste uge.
Skal man håbe på stor succes og mange smerter … eller lidt moderation?