Hej Igen Elizabeth.
Jeg er så lykkelig idag, for at den lægevagt vi fik fat i den dag, min mor blev indlagt ENDELIG tog det seriøst.
Han kunne se hun havde tabt sig meget hurtigt og at hun bla. manglede blod, så fik hende jo ind med det samme på hospitalet.
Jeg er vred indeni, selvom det ikke hjælper os nu.
Men min mor er en sej dame og hendes læge har kendt hende i 24 år, så jeg forstår ikke han bare blev ved med at give hende stærkere medicin. – hun var dog til undersøgelser noget tid tilbage på hospitalet som lægen havde sendt hende til, og der opdagede de det heller ikke.
Så igen – lægen prøvede da at få hende videre i systemet..
Men det er utroligt, hun har kunne holde de smerter ud så længe – tænker også stakkels min mor..
Det er åbenbart ikke 100% endnu, at min mor må få stamcelletransplantationen, da hun også har dårlige lunger, så de skal Lige tjekke om de er blevet værre, tror vi dog ikke – også var hun til en kæbe kirug i forgårs for at se hvor meget kræften evt. har spist af hendes knogler i kæberne også tager de den vidst derfra.. -MEN vi tror og håber på hun må få den, mener lægerne også at hun må, men skal jo lige tjekke. – så vi krydser fingre.
Men rigshospitalet har jo overtaget hendes forløb 100% nu, og har hørt gode ting om lægerne derinde – det er jo vidst der alle specialisterne er – så ved hun er i gode hænder…
Jeg har hørt kræftens bekæmpelse skulle have nogen gode rådgivere osv i situationer som de her, overvejer også at tage mig sammen og gøre noget ved det. -for p.t bruger jeg min familie, mand og venner til at tale med tingene om.
Taler også med min mor om det, men i øjeblikket er hendes humør også meget op og ned.
Der er gode og der er dårlige dage.
Faktisk er jeg selv gravid for første gang nu, så det hjælper meget på min mors humør at hun skal være mormor, – gav hende lidt mere at kæmpe for.
Men min mors sygdom har også overskygget lidt af min glæde ved min graviditet, for er så glad for jeg selv skal være mor, men enormt bange for at miste min egen mor – MEGET underlig følelse.
Og ja, det er rart at have dette forum hvor andre har det som en selv.. – og tak fordi du skrev igen…
Er glad for at høre din mors læge gennem tjekkede hende igår – manglede da også bare :o)
Er det ikke hårdt nogen gange at bo i Portugal og din mor er så langt væk??
Ja, undskyld jeg spørger. – tænkte bare på, det må være svært for dig i sådan en situation…
Men kan se du snart kommer hjem igen jo :o)
De bedste hilsener fra
Nanette