skuldersmerter

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2592

    Min mor har Myelomatose, som blev konstateret i august 2005. Hun var dengang 67.

    Hun har været i bahandling med lidt forskelligt. Hendes M-komponent har gennem behandlinger gået syødtvis ned og har i over et år været på 0.
    Hun har ikke haft stamcelle transplantation.

    Inden diagnosen blev stillet havde hun gennem et år haft rygsmerter. Dette blev gennem et helt år ikke undersøgt ordentlig af hverken den ene eller den anden læge. Hun blev sendt til fysiurgbehandling blandt andet. Kiropraktor opsøgte hun selv ( som, til min store overrraskelse ikke tog røntgen før han manipulerede med hendes ryg ). Skal lige sige, at jeg selv er sygeplejerske.

    Jeg er bosiddende i Portugal siden januar 2006 og skal tilbage til Danmark i marts 2009.

    Mor har været på besøg hernede 7 gange, mens jeg har boet her og vi har bestilt rejse til hendes igen til den 3 december.

    Hun skrev til mig i dag og fortalte, at hun har haft smerter lige under højre skulderblad de sidste 5 dage. Hun har ikke haft feber. Hun skrev, at hun mente hun måske har løftet noget, der var for tungt for hende. ( hun har myastenia gravis også, men denne sygdom har hun ikke problemer med lige nu ). Til de læsere, der eventuelt ikke kender denne sygdom – kan jeg fortælle, at det er en muskelsygdom.
    Hun skrev, at det går bedre i dag – men at hun har bestilt tid hos egen læge i morgen nu, da hun skal herned – bare for en sikkerhedsskyld.

    Jeg er nervøs for at det kan have noget med forværring af Myelomatosen at gøre – men jeg ved samtidig, at jeg er bange og let kan " male Fanden på væggen ". Det skyldes tildels nok min uddannelse ( miljøskadet ).

    Er det nok, at hun bestiller tid hos egen læge eller bør hun bede om en tid hos den læge, der " styre " hendes Myelomatose behandling? Hun skal blot være her 10 dage, men alligevel.

    Jeg vil dog lige høre om der er nogle af jer der kan komme med en kommentar til mit indlæg.

    Mange hilsener,
    Elizabeth

    #2593
    dranella1
    Medlem

    Hej Elizabeth.
    Skal lige sige at jeg IKKE er ekspert på området myelomatose, da min mor næsten lige har fået konstateret sygdommen.
    Men tror du ikke din mors læge er opmærksom på, at kommer hun med smerter nogen steder, så skal det undersøges ordentligt, når nu hun har myelomatose??
    Min mors læge konstaterede for nok 4-5 år tilbage, at min mor havde knogleskørhed, fordi hun havde så mange smerter i ryggen osv. – fatter jeg heller intet af nu.
    For 2 mrd siden, lå hun hjemme og kunne absolut INTET – der havde lægen sagt, at hun skulle bare ligge stille og intet bære på osv. indtil det gik væk.. WHAT ??!!
    Endte jo så med vi fik hende indlagt og diagnosen myelomatose blev stillet.. -Hvorfor reagere en læge ikke på patienten har tabt sig 35 kg på 1 år og har så ondt, så ondt??? -man undres.
    Men burde da mene at de tager det mere alvorligt fremover, når diagnosen er stillet – så derfor tror jeg heller ikke din mors læge ikke tjekker hende ordentligt…

    Held og lykke med din mor – håber det bare er en øm skulder :o)

    #2594

    Tuaind tak for svaret, Dranella.

    Det gjorde mig ondt at høre, at endnú et menneske har været ude for at have smerter SÅ længe og ikke bliver taget alvorligt. Det gør een virkelig harm. Føler du ikke også en vrede indeni? Vreden kan ikke bruges til noget – det ved jeg godt – men det er bare tanken om hvad min mor har måttet igennem. Lige indtil få uger før hendes Myelomatose diagnose blev stillet…ja, da sagde hun hele tiden til sig selv og os: " Nu vil jeg til også at gå til svømning og jeg må bevære mig meget mere ". Stakkels, stakkels mor….Hun havde hele vejen igennem fået at vide, at det blot var muskulært.
    Når jeg hører det om din mor….så bliver jeg altså såm vred. TÆNK, hvis I ikke havde taget affære selv?? Hvor længe skulle din SÅ have fortsat med at have så mange smerter?? Jeg håber VIRKELIG, at de læger, der VED indeni dem selv, at de ikke har gjort deres arbejde godt nok – tager ved lære og bliver meget mere omhyggelig ved undersøgelse af deres fremtidige patienter.

    Hendes læge i går havde undersøgt hende godt og grundigt og bestilt røntgen – så det er fint.

    Min mor kunne i modsætning til din mor, desværre ikke få tilbudt Stamcelletransplantation, da hun også har den anden sygdom at tage hensyn til. De mente, det ville være alt for hårdt for hendes krop og at hun ikke ville kunne klare det.

    Jeg ved ikke, hvor du får din største støtte fra til at være stærk psykisk, Dranella – men, hvis du på et tidspunkt skulle have brug for mere vejledning omkring det at være pårørende til en meget syg – så kan jeg varmt anbefale at tale med en af Kræftens Bekæmpelsens Psykolger. Jeg var så heldig at få et par samtaler med en fantastisk psykolog på Kræftens Bekæmpelse i Odense. Jeg følte, jeg havde brug for lidt vejledning. Min mor var som sagt utroligt langt nede og jeg ville så gerne være det for hende HUN havde brug for. Jeg vidste – og var meget opmærksom på – ikke at undgå de sørgelige samtaler med hende, når hun havde brug for det – Samtidig ville jeg jo også gerne komme med en trøst og komme med noget positivt, men lige på det tidspunkt var det næsten umuligt at finde lys i mørket. Jeg var selv meget, meget ked af det og smadderbange. Psykologens råd til mig var blandt andet: " Du skal følge din mor i de tanker hun skulle have på det pågældende tidspunkt. Vær ikke bange for det. Hun skal have mulighed for at komme af med alle sine tanker ".
    Jeg var psykologen utrolig talnemmelig. Jeg kunne virkelig bruge de ting han kom med.

    Det er rart at have dette Forum og kunne dele tanker og andet mere konkret med jer andre. Tak for det.

    Håber din mor vil få et godt forløb med behandlingen.

    De bedste hilsener fra,
    Elizabeth

    #2595
    dranella1
    Medlem

    Hej Igen Elizabeth.
    Jeg er så lykkelig idag, for at den lægevagt vi fik fat i den dag, min mor blev indlagt ENDELIG tog det seriøst.
    Han kunne se hun havde tabt sig meget hurtigt og at hun bla. manglede blod, så fik hende jo ind med det samme på hospitalet.
    Jeg er vred indeni, selvom det ikke hjælper os nu.
    Men min mor er en sej dame og hendes læge har kendt hende i 24 år, så jeg forstår ikke han bare blev ved med at give hende stærkere medicin. – hun var dog til undersøgelser noget tid tilbage på hospitalet som lægen havde sendt hende til, og der opdagede de det heller ikke.
    Så igen – lægen prøvede da at få hende videre i systemet..
    Men det er utroligt, hun har kunne holde de smerter ud så længe – tænker også stakkels min mor..

    Det er åbenbart ikke 100% endnu, at min mor må få stamcelletransplantationen, da hun også har dårlige lunger, så de skal Lige tjekke om de er blevet værre, tror vi dog ikke – også var hun til en kæbe kirug i forgårs for at se hvor meget kræften evt. har spist af hendes knogler i kæberne også tager de den vidst derfra.. -MEN vi tror og håber på hun må få den, mener lægerne også at hun må, men skal jo lige tjekke. – så vi krydser fingre.
    Men rigshospitalet har jo overtaget hendes forløb 100% nu, og har hørt gode ting om lægerne derinde – det er jo vidst der alle specialisterne er – så ved hun er i gode hænder…

    Jeg har hørt kræftens bekæmpelse skulle have nogen gode rådgivere osv i situationer som de her, overvejer også at tage mig sammen og gøre noget ved det. -for p.t bruger jeg min familie, mand og venner til at tale med tingene om.
    Taler også med min mor om det, men i øjeblikket er hendes humør også meget op og ned.
    Der er gode og der er dårlige dage.
    Faktisk er jeg selv gravid for første gang nu, så det hjælper meget på min mors humør at hun skal være mormor, – gav hende lidt mere at kæmpe for.
    Men min mors sygdom har også overskygget lidt af min glæde ved min graviditet, for er så glad for jeg selv skal være mor, men enormt bange for at miste min egen mor – MEGET underlig følelse.
    Og ja, det er rart at have dette forum hvor andre har det som en selv.. – og tak fordi du skrev igen…
    Er glad for at høre din mors læge gennem tjekkede hende igår – manglede da også bare :o)

    Er det ikke hårdt nogen gange at bo i Portugal og din mor er så langt væk??
    Ja, undskyld jeg spørger. – tænkte bare på, det må være svært for dig i sådan en situation…
    Men kan se du snart kommer hjem igen jo :o)

    De bedste hilsener fra
    Nanette

    #2596

    Kære Nanette.

    Rigtig mange tak for din mail.
    Allerførst tillykke med din graviditet
    Jeg forstår godt, at det må være svært for dig – 100 % – at føle dig glad. Men, som du skriver, det er helt sikkert noget som vil holde din mor oppe!!
    Det er underligt…men jeg har det sådan, at jeg ind imellem har haft dårlig samvittighed, hvis jeg har glædet mig over et eller andet i mit liv – grint osv – med samtidig viden om at min mor er syg. Jeg VED, at det er forkert at tænke sådan, men jeg kan alligevel ikke lade være. Jeg føler ligesom ikke, jeg kan tillade mig at være så glad over et eller andet på et tidspunkt, hvor min mor er syg. Føler det egoistisk.
    Jo – det HAR været MEGET svært at bo hernede på mange måder – specielt i starten. Jeg havde allerede lovet min mand Niels at flytte herned, da min mor blev syg. ( Min mand og jeg blev gift hernede og min mor var med til bryluppet ). Jeg kunne næsten ikke sige farvel til min mor i nytåret, da jeg skulle flytte. Jeg vidste dengang ikke om hun ville komme sig over sin dybe depression. ( jeg sidder faktisk og græder nu – glemmer aldrig den tid ).
    Så frygtelig mange ting skete på samme tid.

    Nanette – jeg håber din mor får den stamcelletransplantation. At diverse prøver viser, at hendes krop er stærk nok til det.

    Jeg skal for resten spørge dig om du har læst Eva Jørgensen’s bog? Den er blevet anmeldt her på Myelomatose foreningens hjemmeside. Jeg tror, jeg vil læse den. Samtidig er jeg lidt bange for at læse den.

    Mor skal, som jeg skrev, have taget røntgen her i denne uge. Jeg er nervøs….men jeg beder til at smerterne ikke hænger sammen med Myelomatosen. Jeg er meget slem til at tage sorgerne på forskud og har hængt et citat op på mit spejl på badeværelset som jeg ser hver morgen: " Worrying does not empty tomorrow of it’s troubles. It empties today of it’s strenght ". Nu håber jeg så, at du forstår engelsk.

    Håber du har haft en god weekend, Nanette. Pas på dig selv og dine.

    De allerbedste hilsener fra,
    Elizabeth

    #2597
    dranella1
    Medlem

    Hej Elizabeth.
    Dejligt, at høre fra dig igen.
    Vi er begyndt at ordne baby værelset nu, så p.t har jeg lidt andet at tænke på og glæder mig endnu mere nu, til at blive forældre.
    Men du har ret, til tider, føler jeg også en skyld over at jeg kan være så glad, når min mor er så syg.
    Men nej, sådan skal vi ikke tænke/føle, ved at vores mødre vil have vi skal være glade og ikke være så triste..
    Så når jeg er sammen med min mor, taler vi om mange ting, og kun sygdommen hvis hun selv nævner det..
    I øjeblikket har hun en periode, hvor hun er meget vred..- går ud over min far.
    Han gør intet rigtigt, og nu gider hun ikke alt det her mere, siger hun bare snart vil have lov til at lukke sine øjne..
    Men er jo frustrationer over det hele, er meget normalt. – men trist at høre på og se også.
    Hun skal på rigshospitalet 1 dec. og have en hårdere kemo end den, hun har fået de sidste par gange, så håber hun ikke bliver syg efter den omgang, men der mister hun sit hår.
    Tager hun ok, har fået en meget flot paryk der ligner hendes eget hår. – så tager vi som det kommer..

    Pudsigt, du spørger om Eva Jørgensens bog.
    Jeg har netop lige købt den i fredags, og er allerede halvvejs igennem den.
    Allerede nu, kan jeg godt anbefale dig at læse den. – jeg syntes den er god men også meget rørende.
    Begyndte at græde, da jeg læste i den, fordi det er så trist..
    Men man får en fornemmelse af hvorfor, ens mor feks. reagere som hun gør osv. – for gør Steffen/manden i bogen også.
    Bliver den for barsk at læse i, må du gemme den lidt væk, indtil du evt. kan læse videre i den.
    Kan godt anbefale den.

    Krydser fingre for din mor i denne uge så – du må lige skrive hvad de finder ud af, til de røngten hun skal til.
    Må håbe det "bare" er en øm skulder eller ligende.
    Flytter i hjem igen i 2009? – eller har jeg misforstået det!?
    Kan godt forstå det er svært, at bo i Portugal, når din mor er i Danmark.
    Men lyder til i stadig ses en del, når hun har været hos jer så mange gange. -Og så er det jo at, godt mailen og telefonen er opfundet :o)
    Har du søskende i Danmark, der feks. også kan hjælpe din mor!??
    Jeg har 2 brødre, så vi overlapper lidt hinanden nogen gange, hvis der er noget.. – er meget rart..

    Forstår godt det citat du har hængt op, og er jo sandt :o)
    Kan du nu også have det godt Elizabeth og op med humøret – det skal nok gå det hele.
    Lyder til vores mødre, er nogen seje kvinder der kæmper og ikke giver helt op….

    Kærligst Nanette

    #2598

    Kære Nanette.

    Tak for dit svar.

    Min mor er taget til Aarhua idag for at få sin normale Myasteni behandling. Jeg ved ikke, hvornår hun skal have taget røntgen. Jeg tænker utroligt meget på det ( også selvom jeg har læst mit ophæng på badeværelset ). Jeg skrev mail i forgårs og i går, men har intet hørt fra hende og derfor har jeg tænkt så mange tanker. Sendte også et par sms’er. Ringede i dag til hendes nærmeste bekendt , som jeg også kender rigtig godt ( vedkommende var sammen med mor på ferien hernede i juli ). Han sagde, at hun havde haft ret ondt i weekenden. Jeg er så bange, Nanette….( ja, nu græder jeg igen….). Jeg får ikke ro før jeg har hørt fra hende og forhåbentlig får bekræftet, at det " blot " drejer sig om muskelsmerter.
    Jeg spurgte hendes bekendt om mor havde givet udtryk for nervøsitet mht tanker omkring om smerterne måske har noget med Myelomatosen at gøre – men det havde hun ikke. Min mor holder ind imellem bekymringer for sig selv, som ethvert menneske har ret til ) og ógså derfor er jeg nogle gange bange for at hun er mere ked af det og bange end jeg tror. Jeg vil være så ked af at vide, at hun gik med tanker selv uden at dele dem.

    Du spørger, Nanette, om det har været hårdt at være hernede og væk fra hende. Både ja og nej. Faktisk har vi jo været mere sammen mens jeg har været hernede fordi hun har været på ferie hernede så mange gange. Når hun er her, er hun her mindst 2 uger af gangen. Det er herligt. Derhjemme var vi jo ikke sammen på den måde.
    Jeg har både en bror og en søster. Min lillebror er en pragtfuldt dreng (ja, jeg kalder ham altid Lillebror – han er 12 år yngre end mig og har altid været min øjesten ). Jeg er selv lige fyldt 49. Min søster er 14 måneder ældre end mig og bor lige udenfor Aarhus og mor ser også hende og hendes familie de fleste gange, når hun er i Aarhus. Havde hun ikke min bror og søster havde jeg ikke flyttet herned – det er helt sikkert!!

    Det er synd for din far, at din mors vrede lige pt går ud over ham. Det er jo smadder hårdt for ham i forvejen. Det er jo ikke " kun " den syge, der kommer i chok – hele familien gør og skal igennem mange af de samme chokfaser. Men hendes sorg, vrede og angst SKAL jo ud på een eller anden måde og din far er det menneske er det menneske, der er tættest på hende. Kunne din far måske have gavn af at tale med en i Kræftens Bekæmpelse? Jeg ved jo ikke, hvordan din far er. Jeg ved, at mange – specielt mænd – fra vores forældres generation ikke sådan bryder sig om at åbne op for en helt fremmed person. Jeg kan dog regne ud, at du må være en hel del år yngre end mig.

    Dejligt at høre at I nyder at gå og ordne værelse til den lille nye!! Kender I barnets køn? Det lyder ikke sådan – for så havde du nok sagt hendes eller hans værelse

    Selv har jeg aldrig fået børn. Har aldrig kunnet tænke mig at planlægge at blive alene mor. Jeg har bare ikke mødt den rigtige på det rigtige tidspunkt. Min mand har 2 voksne drenge.
    Ind imellem har jeg følt/og føler savnet over ikke at have børn. Når jeg er sammen med børn føler jeg mig faktisk allerbedst tilpas!! Deres umiddelbarhed, deres uskyld, deres fordomsfrihed…ja og meget, meget mere. Det aldrig at have ammet et barn…det tænker jeg også ind imellem på. Det er en oplevelse jeg aldrig får. Men, men…jeg har så oplevet så meget andet og nyder istedet min nevø og niece så meget

    Nanette, jeg vil slutte for i dag og starte på dagens gøremål.

    Håber din dag er god. Pas på dig selv.

    Tak fordi du vil krydse dine fingre for mor…

    Varme tanker fra,
    Elizabeth

    #2599
    dranella1
    Medlem

    Kære Elizabeth.
    UNDSKYLD, at jeg ikke har fået skrevet til dig før.
    Har bare haft travlt på jobbet og haft så meget at se til efter arbejde også.
    Jeg håber at du har det godt!? – og at du har hørt fra din mor !??
    Er der kommet svar på hendes røngten prøver osv!? – jeg har jo tænkt meget på dig.. :o)
    Min kære mor, var på rigshospitalet og fik 2 sidste kemo behandling i mandags, så nu er hun lidt sløj.
    Kaster lidt op, men ikke så slemt denne gang.
    Så d.29/12 er det sidste kemo, den stærkeste også kommer stamcelletransplantationen.. -vi håber på det bedste.
    Hun har det ok, har bare meget ondt i øjeblikket og kan ikke rigtigt lave så meget..
    Men håber på det hele snart går fremad.

    Jeg er 31 år, så er lidt yngre end dig ja :o)
    Det kan også være svært at finde den rette, jeg har bare været heldig.
    Men er da dejligt du har nevøer og niecer – jeg elsker også børn. -så glæder mig til at blive mor.
    Vi fik af vide til 20 ugers scanningen for et par uger siden ,at vi skal have en lille dreng. – og han så fin ud…
    Så han skal hedde Mikas.
    Det var det første navn vi kunne blive enige om – jeg så det på nettet og syntes det var sødt og lidt sjældent..

    Hvornår er det din mor kommer over til dig igen??????
    Glæder mig til at høre fra dig..

    Kærligst Nanette

    #2600

    Kære Nanette.

    Ja, JEG beklager OGSÅ, at jeg svarer lidt forsinket på dit sidste svar.
    Og allerførst – tillykke med scanningen, hvor alting viste sig at være i sin bedste orden Navnet synes jeg også om. Så ved han, at det er ham, der kaldes på når nogle et sted råber " Mikas !! ". Det er værre, når man hedder et helt almindeligt navn .
    Håber det går bedre med din mor og at hun har færre smerter nu.

    Mor rejste i lørdags efter at have været 10 dage. Hun var enormt frisk da hun kom og så rigtig godt ud, hvilket altid gør mig så glad. Desværre pådrog hun sig en forkølelse med ondt i halsen osv og det gjorde hende meget træt så vi fik ikke kørt omkring alt det, vi gerne havde villet. Men…vi hyggede os skam alligevel. Vi havde masser af indendørs råhygge, god mad og nogle gode grineanfald. Der er INGEN som jeg kan grine med som sammen med min mor Vi ved nøjagtig, hvad hinanden tænker og vi har helt samme humor så det ender ofte med ondt i maven.

    Og røntgen…ja – det var HELDIGVIS ikke nogen forværring med Myelomatosen, der var årsag til hendes smerter. Der VAR tale om overanstrengelse og da hun kom her var det HELT forsvundet. Tak fordi du spurgte om det og fordi du krydsede dine fingre, Nanette.

    Er din mor " kun " på Rigshospitalet i forbindelse med selve kemo’en og kommer hjem til sig selv bagefter? Køres hun hjem i en patienttransport?
    Skal I spendere nogle af juledagene sammen med dine eller din mands forældre?

    Min mand, Niels, og jeg skal holde jul her i Portugal. Vi regner med også at holde nytårsaften her med mindre, der sker noget positivt i forbindelse med vores hussalg i Danmark. Gør der det, tager vi hjem for at ordne det praktiske omkring det og så holder vi istedet nytårsaften i DK. Vi har besluttet os for at bosætte os i Haslev.
    Vi tager under alle omstændigheder hjem den 11 eller 12 januar fordi min mor fylder 70 den 15 januar

    Nu bliver de næste mange dage jo vel travle for jer så hvis vi ikke har mere kontakt før efter det nye år, så vil jeg ønske dig og dine kære en rigtig hyggelig juletid og så vil jeg ønske dig alt, alt det bedste i det kommende år. Det bliver et meget specielt år for dig – mor for første gang
    Håber din mors behandlinger vil blive succesfulde og hun og din far vil få det rigtig godt igen med nyt mod på livet.

    De varmeste hilsener fra,
    Elizabeth

    #2601
    dranella1
    Medlem

    Kære Elizabeth.
    Sååååå fik jeg ENDELIG taget mig sammen til at svare din mail.
    Kan jo starte med at sige godt nytår, – og håber du havde en god jul også?!
    Hvor er det dejligt at høre din mor og dig havde nogen gode dage sammen, da hun var på besøg. – glæder mig at høre !!
    Lidt trist hun blev forkølet, men så længe det ikke var værre :o)

    Min mor er kun på rigshospitalet til kontrol, prøver og kemo behandlingerne.
    Det er min far der køre hende derind .-også bor hun hjemme i mellemtiden.
    Hun var så lige kort tid indlagt inden jul pga. en virus på lungerne, så er hun på Roskilde sygehus – der er hun også glad for at være.
    Hun skulle have haft en meget kraftig kemo på rigshospitalet d.29/12 – også skulle de høste hendes stamceller.
    MEN, (der er desværre et men) hun er for syg med sine lunger nu til, at de kan gøre det.
    Så det blev udsat og Roskilde sygehus har overtaget hende de næste måneder, da rigshospitalet ikke kan gøre noget for hende ligenu.
    Så nu håber vi jo på, at hun får det bedre med sine lunger, så hun stadig må få sin stamcelletransplantation.
    Men p.t er det hele jo meget usikkert – dog prøver vi at holde humøret oppe.

    Nytårs aften valgte min mand og jeg, at droppe festen med vennerne og fejre det med mine forældre.
    De måtte jo også droppe deres nytårsfest jo pga.mor.
    Det var så hyggeligt, men gud hvor er hun blevet lille og skrøbelig min søde mor.
    Hun er "krøbet" 8 cm pga. sammenfald i ryggen nu, og vejer 53 kg – før var det omkring 85 kg. – så da jeg så hende prøve at stå op og skåle nytår med os andre. -blødte mit hjerte.
    Men hun har stadig sine gode og dårlige dage.- nu skal hun bare se frem til at blive mormor, hvilket hun også gør.

    Mikas, er vi også ret vilde med.
    Han bliver en lille forkælet prut tror jeg :o)
    Min mand er ligeså slem som mig, til at købe tøj til ham osv. – men det er så hyggeligt at gå og ordne hans værelse.
    Selv hunden er meget nysgerrig.. ha ha
    Hvor er det i prøver at sælge hus henne? – eller har jeg misforstået dig?!
    Må da håbe der så snart sker noget posetivt.
    TILLYKKE med din mors 70 års d. 15/1 – jeg fylder selv 32 år d.11/1 – så bliver ikke ligefrem yngre. :o)
    Jeg håber at du har det rigtigt godt, og at det stadig går godt med din mor?
    Det er altså rart, at have dig at skrive med – ENDELIG en der ved præcis hvilke bekymringer og tanker jeg har hele tiden- så tak for det.

    Har du forresten fået læst : vi ses imorgen? – den er rigtig brugbar og meget tankevækkende.
    Vil jeg stadig gerne anbefale dig.
    Kan du have det godt og rigtig god weekend.

    De kærligste hilsner Nanette

    #2602

    Kære Nanette.
    Undskyld, at der er gået så lang tid siden, jeg sidst har skrevet. Hjertelig tillykke med din fødselsdag den 11. Håber du havde en god dag.
    Håber det går godt med din mor og at hun er kommet nok ovenpå mht. lungerne, at hun kan starte på sin behandling.
    Turen til Danmark gik godt. Både min søster, bror og jeg ( med påhæng ) var hos mor til hendes fødselsdag. Vi mødtes til brunch og blev nogle timer. Mor var meget træt, men nød det alligevel. Hun blev meget glad for det akvarel maling kursus, vi havde købt til hende. Det skal være på Samsø i slutningen af april. Vi håber ,hun vil have det så godt på det tidspunkt, at hun vil få meget ud af det.
    Mor havde besluttet at give middag på en Mongolian restaurant i Ribe, men deværre var hun for træt da det kom til aften. Hendes muskelsygdom giver hende en del besvær lige i denne tid. Ikke Myelomatosen.
    Niels og jeg holdt jul og nytår hernede i Portugal og det var rigtig hyggeligt. Nytårsaften tog vi ned til Strandpromenaden her, hvor folk har for vane at mødes når tiden nærmer sig årsskiftet. Vi tog også en flaske champagne med derned og satte os godt tilrette.
    Og tænk, Nanette – det er lykkedes os både at sælge OG købe hus i de 8 dage, vi var i DK!!! Det var simpelthen så lækkert. Vi har købt et rigtig, rigtig hyggeligt gammelt hus i Haslev, hvor min far og bror også bor. Huset er fra 1910 – et rigtig dukkehus med planker osv. Det gør det så meget lettere, når vi ved, hvad vi skal hjem til.
    Lige nu bor vi faktisk på hotel. Det har vi gjort siden vi flyttede ud af vores lejlighed den 10 februar. Vi skal bo på hotel indtil vi drager mod nord den 1 marts. Den 28 februar er det rent faktisk Niels’s 60 års fødselsdag
    Håber det går godt med dig, Nanette. Alt vel med graviditeten?
    Jeg synes, det lød godt, at I holdt Nytårsaften med din far og mor. Det har været godt for dem. Nanette – jeg forstår dig så godt, når du siger, at du " bløder indeni ", når du ser på din mor, hvordan hun er blevet mindre og ser skrøbelig ud. Jeg har det lige sådan.
    Den anden nat vågnede jeg efter et frygteligt mareridt, der handlede om mor. Alting virkede så livagtigt. Jeg græd sådan og måtte vække Niels. Han er simpelthen sådan en støtte for mig. Jeg lavede et krus kakao og sad og slappede af inden jeg turde falde i søvn igen. Af og til fortsætter ens drømme jo, hvis man falder i søvn umiddelbart efter. Drømmer du også?
    Nej, jeg har ikke fået læst Eva Jørgensens bog endnú, men du kan tror, jeg vil. Når jeg kommer hjem køber jeg den.
    Jeg tror virkelig, jeg har brug for det. Jeg vil så gerne ruste mig selv til at blive stærk nok til at være så meget som overhovedet muligt for min mor.
    Hvad føler du, Nanette, at bogen mest har givet dig?

    Jeg vil slutte nu og gå ud og få en kop kaffe i den cafe, der ligger lige ved siden af hotellet. Det er så godt vejr og der er så meget at følge med i.
    Kan du passe rigtig godt på dig og jer.
    Ser frem til at høre fra dig igen.

    K.h,
    Elizabeth

    #2603
    dranella1
    Medlem

    Heeeeej Elizabeth.
    Kom da lige i tanke om, at jeg har glemt at svare din mail.
    Det var dejligt at høre fra dig, og glæder mig at høre i har fået solgt og købt nyt hus også :o)
    HOLD DA OP – i har været heldige at få solgt nu, som krisen kradser rundt omkring..
    Kan næsten regne ud at i så er kommet til DK igen d.1 marts? – er det rart at være hjemme igen??
    Jeg er blevet sendt på barsel af min læge,endte med at blive 3 uger før beregnet.
    Der er sket så mange ting, bla. lukker det firma min mand og jeg er ansat i, i DK – så Carsten er blevet opsagt(har heldigvis 6 mrds opsigelse) og jeg er som den eneste sammen med en anden gravid ikke fyret.
    Er fordi firmaet stadig beholder en afdeling i DK- så de tør ikke fyre os pga. fagforeningerne osv. – så er lidt held i uheld.
    Men det er ikke ligefrem sjovt, at få sådan en oveni alt det med min mor, også oveni graviditeten også.- har været hårdt.
    Så lægen mente at med alle de plukveer jeg har, bækkensmerter osv.- skulle jeg ikke på job mere.
    Så nu hygger jeg mig herhjemme og venter på at lillemanden snart kommer.- står det til mig, må han godt melde sin ankomst sidst i marts.- har jo termin d.12 april. -ville der jo ikke ske noget ved :o)
    Glæder os rigtig meget nu, og har bare alt klart til han kommer (tror vi da).
    Han sparker også godt til derinde efterhånden,-gør nas når man lige får et los i ribbenene… Hi hi

    TILLYKKE med din Niels forresten,- lyder også til at din mors fødselsdag gik godt.- dejligt.
    Min mor fylder 65 år d.19 marts, så vi forbereder os lidt på alle sammen i familien, at det nok er hendes sidste fødselsdag, så vi skal have fødselsdag for nærmeste familie d.21 marts.
    Der sker ikke så meget nyt med min mor ligenu, hun har lige haft en ret god periode.
    Men efter hendes stamcelle transplantation er blevet udsat, talte lægerne om at begynde at give hende en behandling der skal styrke hendes immun forsvar, fordi hun hele tiden får en virus i kroppen som de ikke aner hvorfor?..
    Så hun bliver tit syg med sine lunger osv. – og hun har pt MEGET ondt i ryggen.
    Er så syndt for hende, hun kan ikke lave så meget andet end at sidde derhjemme og se tv og spille computer.
    Er dog begyndt at lave mad selv igen derhjemme, så lidt bedre har hun det da.
    Hun prøver også at sætte sit forbrug af cigaretter ned, ville jo være bedst hun stopper helt, så hendes lunger bliver bedre og hun kan få den kraftige kemo og stamcelletransplantationen.- MEN er jo nok svært at droppe de cigaretter helt, nu når hun ikke kan lave så meget andet.
    Vi tvivler lidt på efterhånden at hun når at få den transplantation,-men skal jo bevare håbet ikke???
    Så nyder vi bare tiden så meget mere nu når vi er sammen.
    Man lære at sætte pris på de små ting i hverdagene.

    Du må læse den Eva Jørgensen bog :o)
    Jeg syntes at det den har givet mig ,er en bedre forståelse for HVORFOR min mor er så hård ved min far, som bare gør alt for hende, og hvorfor hun til tider ikke er den mor jeg ELSKER så højt når jeg ringer til hende og fortæller babyen feks nu vejer 2 kg i maven.- så lyder hun ligeglad.
    MEN jeg forstår nu, at hun gode og dårlige dage og at hun er bange og træt af at være syg.
    Håber bogen også kan hjælpe dig når du engang får den læst…..

    Hvis du vil, må du meget gerne fremover skrive til mig på min private mail adresse, er lidt nemmere :o)
    nanetteryom@yahoo.dk
    Håber at alt ellers går godt med din mor ????? og jer også selvfølgelig….
    Glæder mig til at høre fra dig .

    De kærligste hilsner Nanette

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Forummet 'Debat' er lukket for nye emner og svar.