Svar til: Nervebetændelse

#2573
jesper O
Medlem

Hej Kurt
Jeg har også disse føleforstyrrelser i fødderne. Jeg startede med zoneterapi og fik det ca. hver 2. uge i gennem et år og det hjalp meget til at starte med, men efterhånden som tiden gik syntes jeg at det ikke hjalp så meget. Så skiftede jeg for ca. 1 år siden til akupunktur. De første måneder 1. gang om ugen siden ca. hver 4. uge og det har hjulpet på føleforstyrrelserne.
Jeg fandt zoneterapeuten og akupunktøren ved at søge på google. Så mailede jeg til nogle af dem for at høre om de mente de kunne hjælpe mig. De der reagerede positivt fik jeg så en samtale med på telefon før jeg bestemte mig til hvem jeg havde tillid til. Der var nogle som jeg snakkede med som var helt ude på overdrevet og mente de kunne kurerer min myelomatose. Dem valgte jeg selvfølgelig fra.
Zoneterapi har en forening som siger at de der er medlem er uddannet efter bestemte regler http://www.fdz.dk
Indenfor akupunktur er der vist flere retninger så det er lidt sværere at finde en man har tillid til. Min akupunktør er uddannet i kina har arbejdet på et kinesisk hospital i 1.år og er under opsyn af en læge.
Min akupunktør siger at man skal prøve 3 behandlinger og se om det hjælper.
Håber du kan bruge det her til noget og jeg håber du kan få samme glæde af behandlingerne som jeg har.
venlig hilsen
jespero