AFLYST, vi arbejder på ny dato – Netværksmøde – Unge Vest

Indlæser kort...

Hermed invitation til netværksmøde.

Vi har fået lov til at mødes op til 15 personer i Livsrummet i Kræftpatienternes hus i Vejle. Vi glæder os rigtig meget til at mødes, så vi håber, at I har forståelse for, at vi er nødt til at arbejde med tilmelding efter først-til-mølle. Når I ankommer, vil vi bede jer om at have jeres Corona-pas klar, så vi hurtigt kan få denne lille praktik klaret. Og vi skal selvfølgelig også have mundbind på, når vi ikke sidder end.

Vi udveksler  erfaringer, udfordringer og beretninger fra vores hverdag, hvad enten vi selv lider af myelomatose eller er pårørende. Og Corona bliver jo nok helt naturligt en del af dette.

Hvis der er nye tager vi en præsentationsrunde.

Vi serverer sandwich og sodavand, så vi ikke skal sende fade rundt mm. Og vi må heller ikke bruge køkkenet, så har du brug for kaffe eller te til mødet, må vi bede dig om selv at medbringe det :).

Så meld gerne tilbage, om du kommer eller ej. Det er som sædvanlig ikke bindende, men mere for at vi har en ide om, hvor mange, vi skal handle til.

Venlig hilsen

Robert, Meinhardt og Klara

——————————————————————

Myelomatosenetværk for patienter og pårørende i den erhvervsaktive alder. Vi har fokus på emner og udfordringer der er særligt aktuelle for os, i forhold til det sted vi er i livet. Eksempler på aktuelle emner:

  • Højdosiskure – for og imod
  • Job/sygedagpenge/førtidspension  – hvad er relevant for dig og hvilke muligheder har du
  • Familiens reaktion – hvordan er din situation

Netværket er dog åbent for alle, og det er gratis at deltage. Vi slutter året af med lidt julehygge, og tilmelding til en af tovholderne anbefales af hensyn til planlægning og indkøb.

Skriv en kommentar