Referat netværksmøde Sydsjælland og øerne 24. august 2022

Vi var 18 patienter og pårørende, som tog imod psykolog Tescha Quist. Tescha gav os et spændende og inspirerende foredrag om de mange problemer og udfordringer, vi, som patienter og pårørende, får, når myelomatosen kommer ind i vores liv.  Men især inspirerede Tescha os til at finde veje og strategier til, hvordan vi lever et tåleligt – og måske godt – liv med sygdommen. Tak til Tescha for en fin eftermiddag.

Efter foredraget var der tid til meddelelser og lidt snak.

Vigtigst var meddelelsen om, at Poul Remontiussen er gået bort den 17. august 2022. Poul var et mangeårigt medlem af Netværk Sydsjælland og øer, og han var i flere år en af Netværkets 3 tovholdere.

Poul var altid klar med en historie eller en vits for at løfte stemningen. Vi vil savne Poul for hans engagement og for hans lune humor.

Referent Per Steen