Referat – Netværk Sydsjælland og øer 27. november 2019

Referat fra vores møde den 27. november

Der var julemiddag og det var regnvejr, men stemningen indendørs i de dejlige lokaler hos Kræftrådgivningen i Næstved emmede af julehygge.

Vi var 11 veloplagte deltagere, og der var kræset for smagsløgene med hjemme-kreationer af høj kvalitet. Faktisk var maden så velsmagende og rigelig, at vi var flere, som måtte spænde livremmen ud eller diskret løsne en knap.

Under middagen gik snakken livlig hen over bordet, og der blev udvekslet mange erfaringer og fortalt mange historier.

I 2020 holder vi kun 3 møder nemlig onsdag den 27. maj, onsdag den 26. august og onsdag den 25. november. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

God jul og godt nytår til alle.

Tovholderne

Referent: Per Steen