Svar til: M-komponent

#2582

Hej enersen.

M-komponenten er et meget vanskeligt og drilsk emne. Det er nok derfor, at ingen har svaret på dit indlæg.
M-komponenten måler ikke mængden af de myelome celler (kræftceller), men disse cellers aktivitet dvs. deres produktion af antistof (som desværre er ubrugeligt for organismen og kun fylder op).
Eftersom alle myelomatosepatienter har et unikt monoklont sæt af kræftceller, så har disse celler også forskellige egenskaber – herunder deres produktion af antistof (immunglobuliner (IgA, IgG, IgM).
Nogle producerer slet intet antistof, hvorfor M-komponenten er normal, mens andre producerer antistof i forskellige mængde.
Man kan derfor ikke sammenligne patienters M-komponent med hinanden.

Når jeg ovenfor taler om et drilsk emne, så skyldes det, at de forskellige laboratorier bruger forskellige målemetoder. Dette gælder fx for Århus og Odense.

På vor konference marts 09 der har vi bedt overlæge Niels Abildgaard om specielt at gennemgå M-komponenten. Husk at tilmelde dig hurtigst muligt, da der kun er plads til et begrænset antal.

Indtil da får du nok mest ud af at stille dine spørgsmål til din læge på Rigshospitalet.

Med venlig hilsen

Kaare Kristensen