Explanatory Dictionary

Særlig følsom metode til påvisning af en M komponent i blodserum eller urin og anvendes også til typebestemmelse af M-komponenten (f.eks IgG eller IgA).

Udtagelse af en portion knoglemarv v.hj.a. en kanyle.

Blødt, svampet væv som forekommer i de fleste knoglers hulrum.

Kalk. Et mineral, som udgør knoglevævets hårde masse.

Kontrollerede, praktiske afprøvninger af ny behandlinger.

Behandling med midler med celledræbende effekt til bekæmpelse af kræft.

En type medicin, som bindes til knoglevævs overflade og hæmmer nedbrydningen af knoglevævet. Flere typer bisfosfonat er indregistreret til brug ved myelomatose i Danmark (zolendronsyre, Zometa, pamidronat, Pamifoss).

En røntgenundersøgelse, som kan måle knoglernes indhold af kalk. Den bedste metode til at måle knogletætheden, hvilket kan give et skøn af knoglestyrken.

En fællesbetegnelse for forskellige signalstoffer, som stimulerer vækst/aktivitet af bestemte typer celler. Cytokiner produceres lokalt (f.eks. i knoglemarven) og cirkulerer i blodbanen.

Et kemisk stof, som dannes fra muskelvæv og udskilles i urinen. Hvis nyrerne er beskadiget vil blodets indhold af creatinin være forhøjet. Creatininprøven bruges således til at måle nyrefunktionen.