Skimmelsvampen Aspergillus flavus har hjemsøgt flere afdelinger på Rigshospitalet, og har også ført til enkelte tragiske udfald, især på afdelingen for børn med kræft. Situationen er nu ved at være under kontrol og der er grund til håb om at yderligere svampeinfektioner kan undgås. Læs mere i Myelomatosebladet nr. 3-2024, som netop er udkommet.
Skimmelsvampen gemmer sig stadig i bygningerne, men man gør en stor indsats med daglig rengøring og forebyggelse i forholdt til de mest truede patientgrupper.
– Efter en indledende dyb hovedrengøring i forsommeren sker der nu en meget grundig rengøring én gang om ugen på alle patientstuer. Derfor flyttes patienter, der er indlagt i mere end én uge, også til en ny stue ugentligt, så der kan gøres grundigt rent på stuen. Det bliver der naturligvis også gjort, hver gang en patient udskrives, forklarer Peter Kampmann, leder af Afdeling for Blodsygdomme.
Man har også konkluderet, at det er forsvarligt ikke at flytte afdelingen fra den nuværende placering.
Selvom kommunikationen fra Rigshospitalets ledelse omkring skimmelsvampsagen langt fra været optimal, har afdelingsleder Peter Kampmann fra Afdeling for Blodsygdomme gjort en fin indsats for at holde Dansk Myelomatose Forening, og dermed vores patientgruppe, godt informeret.
Bladet er i denne uge udsendt til alle medlemmer som PDF og kommer i postkassen i den første uge af oktober.