Medicinrådet har nu godkendt, at daratumumab i kombination med lenalidomid og dexamethason (ofte forkortet DarLendex) kan anvendes som standardbehandling i første linje til patienter med nyligt diagnosticeret myelomatose, som ikke er egnede til højdosis kemoterapi og stamcelletransplantation. Det drejer sig hovedsageligt om ældre og skrøbelige patienter – en gruppe, som udgør en stor andel af alle myelomatosepatienter.
Behandlingskombinationen har i flere år været standard i store dele af Europa, og studier har dokumenteret markant forbedret progressionsfri overlevelse, øget totaloverlevelse og bedre livskvalitet sammenlignet med ældre standardbehandlinger. Alligevel har danske patienter måttet vente over tre år og igennem tre vurderingsrunder, før Medicinrådet nu endelig har anbefalet behandlingen.
Flere års forsinkelse har haft alvorlige konsekvenser
Forsinkelsen har haft alvorlige konsekvenser. I perioden, hvor behandlingen ikke var tilgængelig i første linje i Danmark, har patienter været henvist til ældre og mindre effektive behandlingsregimer. Og tilmed behandlinger med værre bivirkninger. Det har i praksis betydet, at mange har fået ringere sygdomskontrol, flere bivirkninger og kortere tid i remission – med direkte konsekvenser for både livskvalitet og overlevelse. Flere patienter er i den periode nået for langt i sygdomsforløbet til at kunne drage nytte af daratumumab, da de først fik adgang i senere behandlingslinjer eller slet ikke.
Medicinrådet godkendte også Trodelvy
Samtidig med godkendelsen af daratumumab valgte Medicinrådet også at anbefale Trodelvy (sacituzumab govitecan) til patienter med metastatisk triple-negativ brystkræft, som tidligere har modtaget mindst to behandlingslinjer. Behandlingen har vist sig at kunne forlænge overlevelsen for denne alvorligt syge patientgruppe, der ofte har få eller ingen andre behandlingsmuligheder.
Trodelvy har været godkendt i EU siden 2021 og anvendt i mange europæiske lande i årevis. Alligevel er det først nu – fire år senere – at danske patienter får adgang. Det har betydet, at kvinder med en særligt aggressiv form for brystkræft har måttet gennemgå dårligere og korterevirkende behandlinger, mens deres sygdom har udviklet sig.
Den langvarige sagsbehandling har haft meget konkrete konsekvenser. For nogle har det betydet, at sygdommen nåede at udvikle sig til et stadie, hvor Trodelvy ikke længere kunne tilbydes, eller at patienterne døde, inden behandlingen blev tilgængelig. Behandlingens potentiale til at forlænge livet og give mere tid med familie og pårørende er dermed ikke blevet udnyttet i tide.
Strukturelt problem
Disse to sager peger på et tilbagevendende problem i det danske vurderingssystem: selv når der foreligger stærk dokumentation og international konsensus om en behandlings værdi, kan der gå år, før danske patienter får adgang.
At Danmark har været blandt de sidste lande i Europa til at tilbyde denne behandling i første linje, understreger igen den strukturelle udfordring i det danske godkendelsessystem.
Dansk Myelomatose Forening ser det som et vigtigt fremskridt, at brugen af daratumumab nu endelig er godkendt – men også som et eksempel på, at langsom sagsbehandling og begrænsede vurderingsmodeller kan have menneskelige omkostninger. Foreningen vil fortsat arbejde for, at fremtidige vurderinger i Medicinrådet sker hurtigere og med bedre hensyntagen til patienternes behov for rettidig adgang til dokumenteret effektiv behandling.
Medicinrådets vurdering af daratumumab