Om Myelomatose

Myelomatose skyldes en uhæmmet vækst af en bestemt form for hvide blodlegemer ved navn plasmaceller. Disse cellers funktion er at deltage i bekæmpelsen af infektioner ved hjælp af dannelse af antistoffer.

Det hele begynder med, at en enkelt plasmacelle ændrer sig og deler sig, hvorefter de nye plasmaceller igen deler sig uhæmmet, så der bliver for mange af dem i blodet. De er alle en del af samme klon. Samtidig danner de ikke normale antistoffer, der kan bekæmpe infektion, og der dannes så mange af de unaturlige antistoffer, at de normale nedbrydes alt for hurtigt. Det fører til, at immunforsvaret bliver dårligt, med øget tendens til infektion med bakterier. Der dannes så mange plasmaceller, at den normale knoglemarv ikke får plads nok, hvilket sammen med en øget ødelæggelse af blodlegemer fører til blodmangel.

Sygdommen går ud over knoglerne, der nedbrydes hurtigere end normalt, der kommer for meget kalk i blodet, knogleskørhed og knoglesmerter. Nyrerne tager også skade på grund af øget mængde urinsyre og kalk samt mange æggehvidestoffer i urinen. Blodet kan blive for tyktflydende, og der kan komme symptomer fra nervesystemet. Der kan også komme blødningstendens, bl.a. på grund af dårlig funktion af blodpladerne.

I begyndelsen er der ofte ingen symptomer, men efterhånden kommer der knoglesmerter, især i ryggen og ribbenene. Der kan forekomme knoglebrud, og træthed, vægttab og hyppige infektioner. Senere kan der komme kvalme og opkastninger, forstoppelse og besvær med at komme af med vandet.

Man kender ikke årsagen til sygdommen, men man ser, at den kan forekomme i familien, og den ses hyppigere hos landmænd og arbejdere i olieindustrien samt ved lang tids udsættelse for stråling og kemiske stoffer som fx arsenik, asbest og bly.

Heldigvis forløber sygdommen hos nogen (10%) langsomt, så man kan se den an uden behandling, mens man følger udviklingen. De fleste har dog brug for behandling, der dels består i kemoterapi for at undertrykke de unormale plasmaceller og dels i, at man modvirker symptomerne for at forebygge skader fra sygdommen. Der er ofte en god virkning af kemoterapien, som forlænger livet og forbedrer livskvaliteten. Man giver ofte kemoterapien i kure af en uges varighed i 1-2 år, hvorefter sygdommen i reglen er gået i ro i nogen tid. Ved tilbagefald tager man så fat igen. Kunsten er at undgå, at kemoterapien ødelægger de normale celler i knoglemarven.

I den understøttende behandling modvirker man for højt kalkindhold i blodet med forskellig medicin, og i visse tilfælde kan bestråling af smertende steder komme på tale. Den lave blodprocent kan modvirkes med jern, folinsyre og B12 vitamin, og hos nogen kan behandling med mandlige kønshormoner hjælpe.

Det er vigtigt at følge behandlingen nøje, og det kræver en specialist at behandle og kontrollere sygdommen. Man bør ikke tage medicin, der indeholder acetylsalicylsyre eller ibuprofenlignende stoffer (NSAID), men i stedet bruge paracetamol mod smerter.

Det er vigtigt at drikke rigeligt, men ikke for meget kaffe og te. Kosten skal være sund med rigeligt grønt og frugt. Tag en vitamin-mineral tablet dagligt, ekstra antioxidanter og på et andet tidspunkt af dagen et tilskud af zink, da zink har stor betydning for slimhinderne og immunforsvaret. Det samme gælder for selen, der skal gives i form af selenomethionin, fx som Seleno Precise, 200 mikrogram dagligt.

Man skal undgå at være sammen med mennesker med fx forkølelser eller influenza for ikke at blive smittet. Det er vigtigt at holde sig i gang uden at overbelaste sig, og kroppen skal bruges rigtigt, med indlagte hvileperioder.

I et studie af behandling af myelomatose har man på University of Texas MD Anderson Cancer Center i Houston kunnet vise, at tilsætning af curcumin til myelomceller har kunnet standse celledelingen, og at de tilbageværende celler døde. Der er tale om en undersøgelse af kræftceller uden for kroppen, men forskeren anbefaler, at folk med kræft spiser mere curcumin, enten som karry eller i ren form. Tidligere forskning har vist, at curcumin også kan modvirke andre former for kræft.

Det ser ud til, at curcumin har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver >slået til<. Et stort problem i den videre forskning med curcumins virkning på mennesker er, at stoffet er naturligt og ikke kan patenteres. Derfor er der ikke nogen medicinalfirmaer, der vil ofre penge på en sådan forskning. (Kilde: Blood 2003; 101: 1053-62).
Curcumin kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Curcumin findes i blandt andet gurkemejepulver, karry, Curcuma longa kapsler, det flydende Curcur og Curcur kapsler (sammen med ingefær) og i Solarays ”Turmeric”.