Et solitært myelom er en samling plasmaceller i knoglevæv eller i muskel- og andet væv. Solitært myelom ses hos 5% af myelomatosepatienterne, men det kan også forekomme som en optakt til senere udvikling af myelomatose eller som et første symptom på en begyndende myelomatose. Det er derfor vigtigt at patienter, som diagnosticeres med solitært myelom bliver grundigt undersøgt for at afdække en eventuel myelomatose. Dertil skal de kontrolleres regelmæssigt for udvikling af myelomatose.

Patienter med solitært myelom behandles med stråling alene, da undersøgelser har vist, at kombination med kemoterapi ikke har nogen effekt på udfaldet. Halvdelen af de patienter, som har fået behandlet et solitært myelom med stråling, viser 10 år efter behandlingen ingen tegn på udvikling af myelomatose.

Note af Anne Maglegaard: Vær derfor opmærksom på, hvis du får vedvarende umotiverede smerter. Det havde jeg, først fik jeg taget et røngtenbillede, derefter en MR scanning, og er nu (maj 2007) i gang med stråleterapi. Tal med din myelomatoselæge, hvis du er i tvivl.

Kilde:
http://patient.cancerconsultants.com (13. maj 2007)

WHO`S definition på seksualitet:

Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed, noget som ikke kan skilles fra andre sider af livet.

Seksualitet er ikke det samme som samleje eller evnen til orgasme, seksualitet er meget mere.

Seksualiteten findes i den energi som driver os mod at søge kærlighed, varme og nærhed. Seksualiteten udtrykkes i hvad vi føler, hvordan vi bevæger os og hvordan vi berøres af andre.

Seksualiteten påvirker vores tanker, følelser, handlinger og vort samspil med andre mennesker.

Seksualitet ændrer sig gennem livet.

Årsager til nedsat lyst og evne:

Sygdommen – at få en livstruende sygdom

Behandlingen –

Strålebehandling, kemobehandling og hormonbehandlinger påvirker i mere eller mindre grad lysten og i enkelte tilfælde også evnen til sex.

Bivirkninger ved behandlingen i form af kvalme og opkast er fremdeles en medvirkende årsag til manglende lyst.

Psyken          Ændrede roller i familien, i parforholdet, på

arbejdsmarkedet.

 Kropsfornemmelser – ud over almindelige

aldringsforandringer kan der også opstå forandringer i forbindelse med sygdommen myelomatose–

Sammenfald

Hårtab

Behandling med dexamethason – vægtøgning

Vægttab

Smerter        Kan begrænse de rent fysiologiske udfoldelser.

Indvirke på din psykiske tilstand.

Indlæggelse – ved langvarige indlæggelser er der manglende privatliv.

Hvad kan du selv gøre!

Tale med din partner – finde en løsning på, hvordan i sammen løser problemet.

Tale med lægen/sygeplejersken om problemerne – de kan forsøge at afhjælpe med bivirkningerne af behandlingen.

Få hjælp hos en sexolog. På Dallund Rehabiliteringscenter er der tilknyttet en sexolog, da seksuelle problemer er meget overskyggede for en meget stor del af kræftpatienterne, og ikke mindst for deres pårørende.

Hvad kan sundhedspersonalet gøre?

Bedre til at informere om eventuelle seksuelle problemstillinger i forhold til den givne behandling. 

Gøre emnet mindre tabubelagt.

Viden om hvor man kan henvende sig ved problemer.

Kvalme og opkastning er symptomer på en påvirkning af kroppen. Både fysiske og psykiske påvirkninger kan give kvalme. Der findes forskellige grader af kvalme – lige fra en manglende lyst til at spise til svær kvalme med eventuel opkastning. Svær kvalme kan i perioder optage al energi, og det kan forhindre, at man kan spise og drikke, som man plejer. Det kan også gøre det svært at opretholde et socialt liv med venner og familie eller at passe et arbejde. Ofte vil man dog kunne få hjælp, så kvalmen mindskes eller måske helt hører op.

Kvalme kan opleves i forskellig styrke. Man kan f.eks. beskrive graden af kvalme således:

1. Mild kvalme generer ikke normale daglige aktiviteter, og man kan klare at drikke og spise små hyppige måltider.
2. Moderat kvalme generer normale daglige aktiviteter, og man kan kun med besvær indtage små mængder mad og drikke.
3. Svær kvalme gør, at man er nødt til at ligge i sengen på grund af kvalmen, og man kan næsten ingenting spise eller drikke

Hvor almindeligt er kvalme?
Mange mennesker med kræft har kvalme og kaster eventuel også op. Kvinder og personer under 50 år oplever oftere kvalme end andre. Tidligere erfaringer med kvalme (sygdom, graviditet, køresyge) og ens psykiske tilstand har også indflydelse på, hvor let man får kvalme og opkastning.

Nogle er plaget af kvalme og opkastninger hver dag, mens andre kun oplever det i korte perioder – f.eks. i forbindelse med kemoterapi. Det er almindeligt at have kvalme uden at kaste op, og nogle oplever selve kvalmen som mere ubehagelig end det at kaste op.

Årsager til kvalme og opkastning
Kvalme og opkastning kan have flere forskellige årsager – f.eks. medicinsk behandling eller selve kræftsygdommen. Følelsesmæssige påvirkninger kan også have indflydelse på, om man får kvalme og/eller kaster op.

1. trykker på organer i kroppen, eller at kroppen generelt er påvirket af kræftsygdom.
2. Kemoterapi.
3. Strålebehandling – specielt i hoved- halsområdet, spiserør, mavesæk, tarm og underliv.
4. Antihormonbehandling – f.eks. med tamoxifen og femar.
5. Medicin – f.eks. smertestillende medicin som morfin og morfinlignende stoffer, gigtpræparater og antibiotika samt medicin mod psykiske lidelser.
6. Forstoppelse.
7. Smerter.
8. Træthed, udmattelse og vægttab.
9. Infektioner i mund og hals.
10. Angst, utryghed og depression.

Behandling og lindring af kvalme
Kvalme og opkastninger kan ofte behandles og/eller lindres på forskellig måde.

Hvis du har problemer med kvalme, er det vigtigt, at du taler med din læge om hvilke årsager, der kan være til kvalmen.

Det er meget forskelligt, hvad der skal til for at afhjælpe eller lindre kvalmen, hvis årsagen er tryk fra kræftsygdommen eller generel påvirkning af kroppen. Lægen kan vurdere, hvad der vil være bedst i din situation.

Hvis kvalmen skyldes bivirkninger fra medicin, vil lægen i nogle tilfælde kunne skifte medicinen ud med en anden type.

Hvis årsagen til kvalmen er forstoppelse, smerter, træthed eller infektion, er det vigtigt, at du først får behandling for disse problemer, før kvalmen kan afhjælpes.

Kvalmestillende medicin er ofte en god hjælp
Kvalmestillende medicin er ofte en god hjælp, og der findes flere forskellige slags. Medicinen fås oftest som tabletter og nogle gange som stikpiller.

Nogle kvalmemidler virker ved at påvirke hjernens kvalmecenter, mens andre virker på fordøjelsessystemet, så maden hurtigere passerer gennem tarmene. Lægen ved, hvilke type kvalmestillende medicin, der bedst passer til din situation.

Nogle kvalmestillende midler kan give bivirkninger som forstoppelse, hovedpine, søvnproblemer og lette muskeltrækninger hos især børn og unge. Hvis bivirkninger er for ubehagelige, kan man forsøge med et andet middel mod kvalme.

Nogle gange skyldes kvalmen flere ting, og derfor kan det være nødvendigt at få flere former for behandlinger eller kombinationsbehandling. Binyrebarkhormoner bruges ofte i kombination med kvalmestillende medicin, og kan både virke lindrende og forebyggende i forbindelse med kvalme.

Ting man selv kan gøre for at mindske kvalme:

1. Hold en god mundhygiejne – rens tænderne efter måltiderne, og brug bolsjer, pastiller eller tyggegummi til at mindske ubehagelig smag i munden.
2. Ro, frisk luft og en kold fugtig klud på panden.
3. Afled tankerne fra kvalmen – f.eks. ved hjælp af afspændingsøvelser, massage og visualisering. Du kan også prøve at høre musik, se tv eller læse, mens du spiser.
4. Kostændringer – madens lugt, udseende og konsistens kan fremprovokere kvalme. (Læs mere om kost og kvalme i nedenstående afsnit).
5. Undgå mados, tobaksrøg, parfume og andre stærke lugte.
6. Gå i behageligt løstsiddende tøj.
7. Let motion som f.eks. en cykel- eller en gåtur kan virke lindrende for nogle.
8. Akupunktur.
9. Nogle har også glæde af tørret ingefær eller ingefær-te.

Kostråd mod kvalme
Du kan også selv mindske kvalme og opkastning ved at ændre på dine kost- og spisevaner:

1. Drik ca. to liter væske i døgnet.
2. Prøv at begynde dagen med en tør kiks eller ristet brød.
3. Spis mange små hyppige måltider, der er lette at tygge, så maden kan synkes hurtigere.
4. Fordel måltiderne over så mange af døgnets timer som muligt (en tom mave forværrer kvalmen).
5. Spis langsomt og tyg maden grundigt.
6. Undgå stegt, fed, krydret og stærkt mad.
7. Hvil siddende eller tilbagelænet (ikke liggende) efter måltidet.
8. En aperitif før maden kan fremme appetitten.
9. Lad gerne andre tilberede maden.

Hvis lugten af varm mad giver kvalme, kan man vælge at spise kolde retter som:

1. Anretninger med rejer, kold fisk , salat og dressing.
2. Fiskemousse, torskerogn og andet fiskepålæg.
3. Pateer, kold skinke og andet kødpålæg.
4. Milde oste, smøreoste og ostesnacks.
5. Frugtgrød af forskellig slags med fløde eller sødmælk.
6. Kolde supper af f.eks. grøntsager eller frugt.
7. Surmælksprodukter.
8. Is, frossen yoghurt og fromager.

Syrlig og salt mad kan også hjælpe. Prøv med:

1. Syltede agurker og rødbeder.
2. Frisk frugt.
3. Vand med citron eller frugtjuice.
4. Stærk lakrids, syrlige bolcher eller pastiller.
5. Bouillon.
6. Saltkiks og popcorn.
7. Jordnødder og saltstænger.

Specielt ved kvalme der skyldes kræftsygdom
Hvis kvalmen skyldes selve kræftsygdommen, kan man:

1. Sidde op at spise, hvis det er muligt.
2. Spise på de tidspunkter af dagen, hvor man er mest oplagt – måske lige efter et hvil.
3. Læse, høre musik eller se tv, mens man spiser. Det kan få tankerne lidt væk og på den måde hjælpe mod kvalmen.
4. Drikke ca. to liter væske i løbet af dagen. For meget væske til måltiderne, kan udspile mavesækken og forværre kvalmen.

Frisk luft før man skal spise, kan hjælpe. Du kan enten lufte ud eller ved gå en tur.

Specielt ved kvalme der skyldes behandling
Kvalme og opkastning ved behandling kan inddeles i tre forskellige typer:

1. Akut kvalme og opkastning opstår indenfor 24 timer efter en behandling.
2. Sen kvalme og opkastning opstår først i de efterfølgende dage og er ikke så voldsom som  akutkvalme og opkastning.
3. Forventningskvalme og –opkastning fremprovokeres ved syn, lugte og lyde, på baggrund af tidligere erfaringer med kvalme og opkastning.

De læger og sygeplejersker, du møder i forbindelse med behandlingen, har et indgående kendskab til behandling af kvalme og opkastning, som opstår ved behandling med kemoterapi og stråler. Ofte vil du blive tilbudt en forebyggende kvalmestillende behandling, inden du begynder på f.eks. kemoterapi. Som regel skal du tage den kvalmestillende medicin i flere dage.

Det er godt, hvis du detaljeret beskriver for lægen og sygeplejerskerne, hvordan du har haft det med medicinen, så dosis og typen af medicin kan tilpasses specielt til dig.

Det er vigtigt at kontakte lægen, hvis du: Kaster op eller ikke får det bedre, selvom du får kvalmestillende medicin. Ikke er i stand til at tage den kvalmestillende medicin. Har bivirkninger af den kvalmestillende medicin. Hvis du er usikker eller har spørgsmål i forbindelse med kvalmebehandlingen.

Før og under behandlingen kan du prøve disse råd for at mindske kvalme:

1. Drikke syrlige drikke, gerne med kulsyre – f.eks. cola, grapetonic, lemon eller sportsdrikke, danskvand med eller uden citrus, vand med citron eller lime, frugtjuice.
2. Drikke iskolde drikke eller sutte på små isklumper.
3. Spise smagsneutral mad lige inden og umiddelbart efter en behandling.
4. Undgå dine yndlingsretter på tidspunkter, hvor du forventer at have kvalme. På den måde kan du modvirke, at du senere forbinder disse retter med ubehag.
5. Undlade at afprøve nye former for mad og drikke umiddelbart før og efter en behandling.
6. Tage madpakke med på hospitalet, hvis du synes, det letter på kvalmen at spise før og under behandlingen.
7. Spise mad, der er let at ’ofre’, hvis du ved, at risikoen for at kaste op er stor – f.eks. banan, havregrød, ristet brød evt. med mild ost, tvebakker og kiks.

I de første dage efter kemoterapibehandling kan det være svært at spise normalt på grund af bivirkningerne, men når kvalmen aftager, er det vigtigt, at du igen får en god og nærende kost, så kroppen kan genopbygges inden næste behandling.

I forbindelse med strålebehandling kan bivirkningerne være mere eller mindre udtalte i hele behandlingsforløbet, men bivirkningerne vil ofte aftage nogle få uger efter endt behandling.

I begge tilfælde er det vigtigt, at man taler med sin læge eller en diætist, så man kan få vejledning om, hvilken slags mad, der kan dække ens næringsbehov.

Specielt ved forventningskvalme
Forventningskvalme – f.eks. inden behandling med kemoterapi eller stråler – opstår som regel efter tre til fire behandlinger, hvor man har oplevet kvalme. Det betyder ikke, at man er overængstelig eller nervøs. Men det er blot kroppen, der reagerer normalt på en unormal situation.

Forventningskvalme kan ikke behandles med kvalmestillende medicin. Men jo bedre en forebyggende kvalmebehandling, du får, jo mindre er risikoen for, at du senere vil opleve forventningskvalme. Hvis forventningskvalmen er der alligevel, kan det nogen gange hjælpe med angstdæmpende medicin. For andre kan afspænding, massage eller musik hjælpe tankerne væk fra kvalmen.

Du kan forebygge forventningskvalme sådan:

1. Spis en let morgenmad og husk at drikke før en behandling med stråler eller kemoterapi. En tom mave kan nemlig forstærke kvalmen.
2. Hav en pårørende med til behandlingen. Det kan virke afledende og gøre en mindre nervøs.
3. Benyt dig af massage, afspændingsøvelser og musik for at slappe af.
4. For nogle kan det være en god idé at tage en sovetablet natten før og efter kemoterapi. Det mindsker nervøsiteten, og kvalmen kan evt. soves væk.

Tal med lægen og andre fagpersoner
Tal med lægen og sygeplejerskerne på afdelingen, hvor du evt. får strålebehandling eller kemoterapi. De kan hjælpe med flere gode råd og behandlingsmuligheder i forhold til kvalme og opkastning i forbindelse med behandling.

Hvis du har kvalme som følge af selve kræftsygdommen, kan din behandlende læge hjælpe dig.

Du kan også kontakte en fysioterapeut, der kan hjælpe med afspænding og massage for at flytte fokus væk fra kvalme.

Nogle har også glæde af akupunktur for at mindske problemerne med kvalme.

Erfaringer med kvalme og opkastning

Måske har du selv erfaringer med kvalme og opkastning og har nogle gode råd, som andre også kan få glæde af. Udfyld formularen herunder og send os dine erfaringer – fortæl hvordan kvalme og opkastning påvirker din hverdag, og hvad du gør ved det. Så lægger vi det ind på hjemmesiden. På forhånd tak for hjælpen.

Her kan du få mere hjælp
Kræftlinien kan rådgive dig yderligere i forbindelse med kvalme og andre problemer. Ved telefonerne sidder på skift læger, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer og en præst. En gang om ugen er det også muligt at tale med en diætist og en fysioterapeut.

Du kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor du bor. Kræftrådgivningerne kan give personlig rådgivning samt psykisk og social støtte.

• Kræftlinien 80 30 10 30

Tekst: Mette Tandrup Hansen
Kilde: Sygeplejerske Tina Bastrup og Psykolog Anne Vinkel

Som patient kan man komme i den situation, at man gerne vil høre flere lægers meninger om den behandling, man bliver tilbudt på hospitalet i forbindelse med en kræftsygdom.

Hvis man er usikker på behandlingsmulighederne, kan man ønske at skaffe sig mere viden og yderligere rådgivning ved at rådføre sig med anden læge. Man kalder det at få en ”second opinion”.

Man kan være usikker på om:
1. man kunne blive undersøgt med mere moderne udstyr.
2. man kunne blive hurtigere behandlet et andet sted.
3. man får en bedre behandling.
4. der er steder i ind-og udland, hvor kompetencen er større.
5. der er andre steder med flere behandlingstilbud.

I Danmark har man som patient ikke ret til at blive henvist til at starte forfra på samme behandling hos flere specialister. I de fleste tilfælde kan det dog lade sig gøre ved, at lægen beder en kollega på et andet hospital om at vurdere sygehistorien.

Hvem kan få vurderet sin behandling?
I Danmark kan patienter med livstruende sygdomme blive henvist til eksperimentel behandling i udlandet eller på offentlige/private sygehuse i Danmark. Formålet er at sikre en ekstra chance for at få vurderet, om der findes flere muligheder for behandling.

Hvad er eksperimentel behandling?
”Ved eksperimentel behandling forstås en uprøvet eller utilstrækkelig dokumenteret behandling, der ikke gives i protokolleret forsknings- eller forsøgsmæssig regi, og som iværksættes i relation til en bestemt patient med det formål at yde patienten bedst mulig behandling i den konkrete situation. (Citat indenrigs- og sundhedsministeriet)

Hvem rådgiver?
Sundhedsstyrelsen har nedsat et panel, som rådgiver sygehusafdelingerne i spørgsmål om eksperimentel behandling. Panelet består af to danske kræfteksperter, som kan rådføre sig med både danske og udenlandske eksperter.

Hvad kan man få rådgivning om?
Panelet kan rådgive om:
1. Henvisning til eksperimentel behandling i udlandet.
2. Mulighed for eventuelle supplerende undersøgelser og behandlinger på offentlige/private sygehuse her i landet
3. Forskningsmæssig behandling i udlandet.

Hvis man ønsker at blive henvist til eksperimentel behandling, kan man henvende sig til den sygehusafdeling, man er tilknyttet. Hvis man ønsker en bestemt behandling, kan man forelægge sit ønske til afdelingen. Hvis sygehusafdelingen beslutter at indhente rådgivning om eksperimentel behandling, skal den behandlende læge efter aftale men patienten kontakte sundhedsstyrelsens panel. Sygehusafdelingen skal medsende alle relevante journaloplysninger til sundhedsstyrelsen.

Som regel tager det ca. 4 uger fra sygehusafdelingen har forelagt sagen for sundhedsstyrelsen til afdelingen har modtaget svar fra panelet. Når svaret forlægger, bliver man indkaldt til samtale på hospitalsafdelingen, hvor man bliver informeret om det råd, panelet har givet.
Panelets råd kan være:
1. Yderligere udredning og/eller behandling i udlandet
2. Yderligere udredning og eller behandling i Danmark
3. Panelet enig i aktuelle behandlingstilbud i Danmark
Ingen yderligere forslag til behandling.

Udredning og /eller behandling i Danmark foregår enten på den afdeling, hvor man er blevet behandlet, eller på de nyetablerede afsnit for eksperimenterende kræftbehandling på de onkologiske afdelinger på Rigshospitalet, Herlev, Odense, Vejle, Århus og Aalborg sygehus. Forskellige afdelinger tilbyder forskellige behandlinger afhængigt af afdelingens specielle ekspertise.

Det er sygehusafdelingerne der skal sørge for alle relevante oplysninger fra patientens journal bliver sendt til behandlingsstedet.

Second Opinion -Panel vurderede 750 sager i 2003 og 2004. I de 401 tilfælde vurderede panelet muligheden for yderligere undersøgelse eller behandling, heraf 172 tilfælde i udlandet og 229 tilfælde på et af de danske sygehuse.

PS.
De er tankevækkende at op til 53 % af de patienter, panelet har vurderet, kunne henvises til yderligere undersøgelse eller behandling?

Kilde: www.cancer.dk og Tidslerne