Anmeldelse af en forrygende bog: “Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt”, af Jonas Jonasson, forlaget Modtryk.

Efter et langt og begivenhedsrigt liv havner Allan Karlsson på det plejehjem, han tror, skal blive hans sidste opholdssted på denne jord.

Problemet er bare at helbredet nægter at svigte, og en dag går det hverken værre eller bedre, end at han fylder 100 år. Pomp og pragt venter med borgmester, lokalavis og hele personalet, men Allan vil ikke være med. Han kravler ud af vinduet.

Bogen handler om Allan Karlssons månedlange rejse gennem Sverige. En rejse, der kompliceres af, at han kommer på kant med både politiet og en bande på jagt efter den kuffert, han kom til at tage med fra bus- og jernbanestationen. Men bogen er også en rejse gennem 1900-tallet, den uendeligt sorgløse Allan Karlssons livsrejse.

Det viser sig, at Allan ikke alene har været med til, men også er årsag til mange af 1900-tallets betydningsfulde begivenheder. Han har været indblandet i udviklingen af atombomben, været gode venner med formand Maos unge hustru, både planlagt og afværget et mordattentat på premierminister Winston Churchill og meget mere.

 

I hundrede år har Allan Karlsson gjort verden usikker bare ved at være til. Og nu er han løs igen!

 

Når man har min alder i 60’erne kan jeg jo huske alle de store verdensbegivenheder og det er så sjovt at få historien serveret på denne fantastisk morsomme måde.

Det er en forrygende spændende og morsom bog , som er meget svær at slippe igen.

Den er livsbekræftende, morsom, velskrevet og opfindsom. Og den har et budskab, som jeg personligt kan tilslutte mig: Slap af og giv plads til udskejelser, særheder og delte meninger.

Jeg grinede så tårerne flød og det er jo så sundt! Læs den og bliv glad!