Netværket i København

 

Vi havde et rigtig hyggeligt julemøde, den 29. november.

Her fortalte jeg, at jeg har været rigtig glad for at være med til, at lave netværksmøder gennem snart mange år. Møderne har både forløbet med foredragsholdere udefra, og andre gange har vi bare holdt møder hvor erfaringerne kunne deles med ligestillede. Begge dele har været godt. Nogle gange har vi været mange, og nogle gange alt for få, men Lisa og jeg valgte, at der ikke skulle være tilmelding, da det jo aldrig er helt til at vide, hvordan man har det, og det kunne så gøre, at man ikke tilmeldte sig. Måske var det dumt af os, for nogle gange skulle vi betale honorar til en foredragsholder, hvor der slet ikke kom nogen deltagere, og så var det jo lidt spild af penge! Men alt i alt har det været en dejlig tid. Men nu stopper vi, og denne gang er det helt sikkert, vi har jo før sagt stop og så begyndt igen. Men nu skal der nye kræfter til og måske nye spændende tiltag. Jeg vil, hvis det ønskes, gerne hjælpe med gode råd om hvad vi gjort, men ikke deltage aktivt, kun som gæst.

Så min opfordring er til jer alle: Prøv at mærke efter, om det ikke er noget for dig/jer, at stå for netværksmøderne i København? Alt ligger åbent, og det er jo jer, der bestemmer, hvor mange møder, under hvilke former og hvor møderne skal holdes.

Jeg håber der kommer noget op og stå, da det er et godt forum, både for nydiagnosticerede og ”gamle” patienter. Vi kan alle have brug for input og ligestillede at dele erfaringer med.

Godt nytår til alle

 

Kærlig hilsen Anne