Referat fra Holbæk netværksmøde d. 29.august 2011.09.07
Vi mødtes kl. 14 i rådgivningen i Holbæk og da nogle af vores medlemmer havde meddelt, at de kom lidt senere, startede vi med at snakke lidt sammen om hvordan vi havde det . Specielt var der snak om nogle hårde tider for nogle af os siden sidst.
Da vi alle var kommet – vi var 15 i alt- gik vi ind til Anne-Grethes spændende foredrag om Thailand og hendes thaifamilie. Det var interessant at høre mere indgående om thaiernes traditioner , familieliv og tro.
Derefter samledes vi igen i stuen og tog en runde hvor vi hver især – både os, der har Myelomatose samt vores pårørende – fortalte hvad der fylder i vores liv p.t.
I gruppen var det både meget positive meldinger om rejser mv. men også rigtig svære situationer pga. tilbagefald og en ny diagnose ”Addison” .
En pårørende havde det meget skidt, men følte at hun havde fået luft efter at have mødt en anden fra netværket en dag i Brugsen.
Vi sluttede med at snakke om de næste møder og vores møde trak ud så vi først sluttede en halv time efter vi havde aftalt.