Her er en lille historie om mit liv som blev ændret totalt da min kone fik dianosen Myelomatose. Hele min verden brød sammen, jeg anede ikke mine levende råd, for spurgte man lægerne følte jeg, at jeg fik en sang fra de varme lande. Jeg vidste ikke, om jeg skulle le eller græde. Vi var begge til en samtale hos en psykolog på Roskilde sygehus, men han var kun interesseret i, om jeg nu var god ved min kone, men intet om, hvordan jeg havde det. Så jeg har gået med alt alene. Jeg arbejdede som buschauffør på det tidspunkt, men det var ikke optimalt for tankerne var et andet sted. Heldigvis havde jeg en god arbejdsgiver, som forstod min situation, så jeg kunne tage en afspadsering når jeg havde brug for det.
Hver gang vi har været til kontrol, bliver der kun spurgt til patienten, hvordan har du det og det er svært og tackle alene, men det hjalp mig meget da vi blev medlem af foreningen og mødte netværk Holbæk. Her kom meget frem som jeg kunne genkende, og vores møder har hjulpet mig så meget at jeg er gået med i bestyrelsen for her at kunne oprette et pårørende netværk.
Jeg ved ikke om der er nogen som har det eller haft det som jeg, at man føler man er i fængsel psykisk og socialt.
Kærlig hilsen
Uffe Løfgreen