Print Friendly

Sociale støttemuligheder i forbindelse med Myelomatose

Sociale støttemuligheder i forbindelse med Myelomatose

Når ens livssituation ændrer sig afgørende på grund af kronisk eller livstruende sygdom, kan man få psykosocial støtte, samt rådgivning og vejledning. I rådgivningen inddrages hele patientens livssituation, arbejde, økonomi, familie, bolig, netværk og offentlige og private støttemuligheder. Det er en god ide at rette henvendelse til en socialrådgiver på sygehuset, hvis det er muligt. Rådgivning og vejledning er hyppigst inden for følgende områder

Sygedagpenge?

Alle lønmodtagere har ret til at modtage sygedagpenge fra 1. sygedag. Hvis man er i arbejde, men ikke får udbetalt løn under sygdom, skal man have været ansat uafbrudt hos arbejdsgiver i de seneste 8 uger før fraværet og arbejdet mindst 74 timer for at få sygedagpenge fra arbejdsgiver.

Har man ikke ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver kan man få fra kommunen, hvis man:

  1. er i arbejde og har været i arbejde i mindst 240 arbejdstimer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder før 1. fraværsdag
  2. i mindst 5 af de sidste 6 afsluttede kalendermåneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Eller
  3. være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Eller
  4. inden for den seneste måned have afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Eller
  5. er elev i en lønnet praktik i en uddannelse. Eller
  6. ansat i et flexjob.

Arbejdsgiveren betaler sygedagpenge i de første 30 kalenderdage. Er man syg i mere end 30 dage, overtager kommunen forpligtigelsen.

En del lønmodtagere får fuld løn under sygdom. I de tilfælde er det arbejdsgiveren, der kan kræve pengene udbetalt fra det offentlige til delvis dækning af lønudgiften, når den ansatte har været syg i mere end 30 kalenderdage.

Selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende hustruer har ret til dagpenge efter to ugers sygdom. Der kan eventuelt tegnes en frivillig forsikring for de første to ugers sygdom. Den giver ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag.

Udbetaling af sygedagpenge fra det offentlige ophører, når der er udbetalt eller ydet refusion i mere end 52 uger i de forudgående 18 måneder. Der er mulighed for at søge forlængelse, hvis et af de følgende kriterier er opfyldt:

Når det anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan medføre, at den sygemeldte kan vende tilbage til ordinært arbejde.

Det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger, med henblik på at klargøre arbejdsevnen. Sygedagpenge kan da forlænges i op til 69 uger.

Når der efter lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse indenfor 34 uger, regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden.

Kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, flexjob eller førtidspension

En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade

der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk.2, i lov om social pension.

Bemærk!

Reglerne ændres jævnligt og der er væsentlige fortolkningsmuligheder i kommunerne.

§56-aftale

Arbejdsgiver og lønmodtager kan indgå en § 56-aftale, såfremt lønmodtageren har en væsentlig øget sygdomsrisiko og/eller en kronisk lidelse, der skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på et år. Aftalen skal godkendes af kommunen og indebærer, at arbejdsgiveren fra lønmodtagerens 1. sygedag får refusion fra kommunen. Er lønmodtageren fraværende på grund af anden sygdom har arbejdsgiveren ikke ret til refusion af sygedagpenge i de første 21 kalenderdage. Aftalen godkendes for to år af gangen.

Opfølgning

Sygedagpenge er en midlertidig ydelse, og mulighederne for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet er i reglen større, jo hurtigere, der sættes ind med hjælpende foranstaltninger.

Man bliver indkaldt til personlig samtale i kommunen under sin sygemelding og det sker med jævne mellemrum afhængig af sygdommens art og varighed.

Hvis det viser sig, at den sygemeldte ikke kan klare sit arbejde, skal kommunen overveje, hvilken foranstaltning, der skal iværksættes for, at den sygemeldte kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet eller et fremtidigt forsørgelsesgrundlag.

Revalidering?

Personer med begrænset arbejdsevne, kan søge kommunen om revalidering. Formålet er, at personen kan fastholde eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved en revalidering kan der være tale om: Vejledning og opkvalificering, – eks. arbejdsprøvning eller uddannelse. Virksomhedspraktik. Ansættelse med løntilskud.

Kommunen skal sammen med revalidenden fastlægge en jobplan ud fra den enkeltes evner og behov, og det skal skønnes, at revalidenden igen kan forsørge sig selv. Kommunen vil normalt bevillige det kortest mulige revalideringsforløb. Revalideringsydelse er uafhængig af ægtefælles indtægt eller formue.

Fleksjob?

Fleksjob er stillinger på særlige vilkår. Der kan oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere og i egen virksomhed. Fleksjob kan oprettes til personer, der har varige begrænsninger i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Mulighederne for revalidering skal være afprøvede, og personen må ikke modtage førtidspension. Det er kommunen, der er ansvarlig for oprettelse af fleksjob.

Job med løntilskud til førtidspensionister?

Der kan gives job med løntilskud til personer, der får førtidspension og ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår. Personen bevarer sin førtidspension og lønnen aftales mellem arbejdsgiver og førtidspensionisten i samarbejde med de faglige organisationer.

Førtidspension?

Man kan få tilkendt førtidspension, hvis intet af ovenstående er en mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, og arbejdsevnen er ubetydelig i ethvert erhverv. Som enlig førtidspensionist skal man have udbetalt en ydelse svarende til max. dagpenge. Er man gift/samlevende skal man have 85 % af max. dagpenge. Ud over pensionen kan personer mellem 18 og 65 år søge om dækning af merudgifter som følge af handicap og nedsat funktion. Førtidspensionister kan ikke søge om særlige tillæg som f.eks. helbredstillæg, varmetillæg eller personlige tillæg. De kan dog søge om boligsikring.

Private pensionsordninger?

Pensionsordningerne er meget forskellige, det er derfor vigtigt at kontakte ens pensionsordning i forbindelse med alvorlig sygdom, idet der evt. kan være tale om udbetaling af kapitalpension, invaliditetsbeløb eller andet.

Sum ved kritisk sygdom?

Mange er gennem deres arbejdsplads eller faglige organisation omfattet af en pensions- og gruppelivsordning, der giver mulighed for at få udbetalt et engangsbeløb ved kritisk sygdom. Man bør derfor rette henvendelse til sin pensionskasse eller sin faglige organisation.

Rehabilitering

Rehabilitering er at komme igennem et sygdomsforløb både psykisk, fysisk og socialt som et helt menneske. Et rehabiliteringsforløb kan bl.a. omhandle:

  • Hvordan kan jeg leve med det at have kræft, og angsten for tilbagefald.
  • Komme igennem fysisk genoptræning og eventuelle senfølger.
  • Være social aktiv med familie, børn og venner og sociale arrangementer, job m.m.

Det er vigtigt, at rehabilitering startes så hurtigt som muligt efter en stillet kræftdiagnose.

Det er kommunerne, der varetager rehabiliteringen. Det er derfor vigtigt at få kontakt til din hjemkommune, så du hurtigst muligt kan benytte de tilbud, som tilbydes i din kommune.

Hvis du har funktionstab, som følge af din sygdom og behandling, skal sygehuset udarbejde en genoptræningsplan. Træningen er gratis.

Legater?

Som kræftpatient kan man søge et legat i Kræftens Bekæmpelse. Legatet er p.t. på 3000 kr. og kan kun søges én gang. Der er også mulighed for andre legater.

Medicintilskud?

Alle har ret til tilskud til tilskudsberettigede lægemidler. Tilskuddets størrelse afhænger af den enkeltes forbrug. Personer med et stort og ofte længerevarende forbrug får mere i tilskud.

Tilskuddets størrelse afhænger af forbruget af tilskudsberettiget medicin, ikke af medicintypen.

De aktuelle regler og satser, for tilskud kan fås på apoteket – www.apoteket.dk eller på www.borger.dk.

Kronikertilskud:

Har man en kronisk lidelse og et forbrug af medicin, kan man søge om kronikertilskud. Apoteket kan oplyse mere om reglerne for tilskud.

Enkelttilskud:

Har man brug for et præparat, der er receptpligtig, men ikke er generelt tilskudsberettiget, skal lægen søge om tilskud hvert enkelt tilfælde.

Terminaltilskud:

Når en læge har fastslået, at en patients prognose er kort levetid, og at hospitalsbehandling med henblik på helbredelse ikke er mulig, yder sygesikringen 100 % tilskud til lægeordineret medicin. Det skal søges af lægen hos Sundhedsstyrelsen. Sygeforsikringen ”Danmark” yder tilskud til al medicin, der er tilskudsberettiget og receptpligtig.

Sondeernæring?

Sygesikringen yder tilskud på 60 % til ernæringspræparater, der er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse. Patienter, som er tilknyttet hjemmeplejen, skal have disse remedier udleveret vederlagsfrit. Egenbetaling på 40 % kan i visse tilfælde ydes efter andre bestemmelser. Dette gælder for børn under 18 år, patienter som har meget lille indtægt og for døende. Recepten har 6 måneders gyldighed.

Hjemmehjælp?

Ved behov for hjemmehjælp, kontakt visitationsenheden i kommunen. Visitator i kommunen kommer hjem og vurderer sammen med borger behov for hjemmehjælp. Man kan klage over udmåling af hjemmehjælp. Klagen sendes til den kommune, der har truffet afgørelsen. 

Orlovsmuligheder?

Efter Servicelovens § 118 er der mulighed for at få omsorgsorlov i op til seks måneder til pasning af en nærtstående med varige, nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller ved kronisk eller langvarig lidelse. Nærtstående er ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre med tæt tilknytning. Orloven giver mulighed for at klare praktiske opgaver og for at bearbejde følelsesmæssige belastninger i en kortere periode.

Omsorgsorloven skal være et alternativ til døgnophold uden for hjemmet. Det kan f.eks. være hospitalsophold eller døgnophold på institution. Plejebehovet skal svare til et fuldtidsarbejde. Der skal være enighed mellem parterne og der udbetales løn.

Kommunen skal godkende orloven og ansætter den, der har orlov. Orloven kan opdeles i 3 perioder, men det skal aftales fra starten. Der kan kun ske ansættelse til pasning én gang.

Efter Servicelovens § 119 er der mulighed for terminal-plejeorlov, når der efter lægelig vurdering ikke er en helbredende behandling, og levetiden forventes at være kort. Det skal ligeledes vurderes, at den syges tilstand ikke nødvendiggør indlæggelse på sygehus. Den syge skal være indforstået med at ordningen etableres.

Plejen kan foregå hos den syge eller hos den, der skal have orlov. Plejevederlaget er max. 1,5 x dagpengebeløbet. Man kan aldrig få mere udbetalt end sin hidtidige indtægt. Personer, der er offentlig ansatte under KTO (Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte), samt visse andre på det private arbejdsmarked, har ret til fuld løn under orloven.

Plejevederlaget udbetales så længe, der er behov – også under kortere sygehusophold og indtil 14 dage efter dødsfaldet.

Formålet med plejeordningen er, at uhelbredeligt syge ikke skal påføres udgifter, som de ikke ville have haft under indlæggelse.

Derfor bliver følgende dækket: Lægeordineret medicin, visse alternative præparater, sondeernæring, ernæringspræparater f.eks. proteindrikke, nødvendige sygeplejeartikler, hjælpemidler, ekstra vask af tøj og sengelinned, psykologbistand, fysioterapi (skal ordineres af læge), hjemmesygeplejerske og hjemmehjælp.

Aflastning?

Det er hårdt arbejde at pleje et alvorligt sygt menneske. Det er vigtigt med aflastning ind imellem. Der er mulighed for støtte fra forskellige organisationer. Spørg eventuelt om mulighederne i din kommune.

Bemærk!

Der kommer næsten hvert år rettelser til alle de ovennævnte regler. De aktuelle regler findes bl.a. på www.borger.dk