Print artikel

Rehabilitering Rehabilitering

Rehabilitering

 

Jeg har fået fortalt, at ordet rehabilitering egentlig betyder æresoprejsning. Der findes forskellige definitioner – og også lidt forskellige holdninger til hvad rehabilitering egentlig er.

Sundhedsstyrelsens definition tager udgangspunkt i ”hvidbog om rehabilitering” og uddyber begrebet med følgende bemærkninger:

Rehabilitering består af en koordineret, sammenhængende, tidsbestemt, vidensbaseret indsats, som har til formål at genoprette og vedligeholde det fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau hos patienten og forhindre tilbagefald af sygdom.

 

Rehabilitering er en helhedsorienteret intervention, fx bestående af patientundervisning, styrkelse af egen omsorg, støtte til adfærdsændringer, genoptræning, psykosocial omsorg samt efterbehandling.

 

 Rehabilitering er en helhedsorienteret intervention, fx bestående af patientundervisning, styrkelse af egen omsorg, støtte til adfærdsændringer, genoptræning, psykosocial omsorg samt efterbehandling. Rehabiliteringsbegrebet er mere sundhedsfremmende orienteret end det traditionelt sygdoms- og behandlingsfokuserede begreb tertiær forebyggelse.

 

Målgruppen er patienter med en længerevarende sygdom. Aktører er patienter, pårørende og et tværfagligt sundhedsprofessionelt, ofte tværsektorielt, team.

 

 

Målgruppen er patienter med en længerevarende sygdom. Aktører er patienter, pårørende og et tværfagligt sundhedsprofessionelt, ofte tværsektorielt, team. Rehabilitering foregår på sygehuse, rehabiliteringscentre, og i primærsektoren – her ofte i tæt samarbejde med professionelle fra bl.a. social-, beskæftigelses- og uddannelsessektoren (evt. i sundhedscentre).

 

Altså er rehabilitering mere end blot lidt genoptræning!.

 

Mange kender, eller har hørt om Kræftens Bekæmpelses tilbud om en uge på Dallund, hvor kræftpatienter får inspiration og ny energi til at komme videre efter sygdom.

Tilmelding til Dallund foregår via et henvisningsskema, som du kan få på tlf. 6489 1134 eller finde

på www.cancer.dk/dallund. Du skal selv udfylde en del af skemaet og din egen læge, eller lægen på sygehuset, en del. Skemaet skal derefter sendes til en visitator i regionen, som sender det videre til Dallund. Desværre yder ikke alle regioner tilskud – hør evt. nærmere herom på Dallund.

 

Kommunal rehabilitering.

Ud fra en pulje har Sundhedsministeriet ydet økonomisk støtte til 11 projekter, der involverer 15 kommuner landet over. Målet for projekterne er, at borgeren gennem et kræftrehabiliteringsforløb bevarer og genopbygger fysisk, psykisk og social funktionsevne.

De kommuner der deltager i nævnte projekter er:

Frederiksværk Hundested, Gladsaxe, København, Vejle, Sorø, Ringkjøbing-Skjern, Svendborg og Langeland, Odense, Ålborg, Herning, Randers, Skive og Viborg samt Norddjurs.

34Tilbudene i projekterne er lidt forskellige. Hør nærmere i din egen kommune om de har tilbud om rehabilitering.

 

Et eksempel på et af projekterne, fra Gladsaxe kommune, er omtalt her i bladet.

 

Genoptræning

Har du fået en genoptræningsplan fra sygehuset?

Som I sikkert har hørt i dagspressen er der mange som ikke får en genoptræningsplan med ved udskrivning fra sygehuset – selv om disse borgere har et behov herfor.

Det er desværre heller ikke alle kommuner som klarer at løfte opgaven.

For myelomatose patienter vil der ofte være tale om specialiseret genoptræning og denne foregår på sygehuset.

Tal med din læge på sygehuset om genoptræning og få, hvis du har behov, en genoptræningsplan.

 

En del af de øvelser som fysio- og ergo terapeuterne lærer dig, vil du med fordel kunne fortsætte med i din hverdag – spørg om dette, mens du er i behandling.

 

Ole Dallris