Print artikel

Rejsebrev fra Boston - Torben Plesner

 




Rejsebrev fra Boston - november 2007.

Torben Plesner,

overlæge, dr. med.

Hæmatologisk afdeling

Medicinsk sektion

Vejle Sygehus

 

 

Rejsebrev fra  Boston.

 

I dagene 1. – 2. november i år havde jeg det privilegium at besøge Dana Faber Cancer Center i Boston.

 

Formålet med besøget var, at styrke kontakten til hvad jeg betragter som verdens førende gruppe på myelomatoseområdet.

 

Mødet var tilrettelagt af Janssen-Cilag. Formålet med besøget var, at styrke kontakten til hvad jeg betragter som verdens førende gruppe på myelomatoseområdet.

 

Gruppen ledes af Kenneth Anderson og Paul Richardson. De har indenfor de senere år i usædvanlig grad formået at skabe udvikling på myelomatoseområdet med udvikling og afprøvning af nye lægemidler til behandling af myelomatose.

 

Der er mange årsager til deres succes. Både Kenneth Anderson og Paul Richardson er ekstremt velbegavede og flittige. Deres arbejdsdage er både intensive og lange. Eksempelvis blev vi på den første dag af vores besøg torsdag koblet på Paul Richardson kl 9 efter at han havde afviklet sine morgenmøder, hvorefter det gik i strakt galop med at se ambulante patienter og holde møder sluttende med et aftenmøde til kl. 21.

 

Inden aftenmødet havde man fra 17 - 18 en gennemgang af nyhenviste patienter. Sygehistorierne blev præsenteret af de ansvarlige yngre læger under uddannelse i hæmatologi og en patolog viste samtidigt resultatet af knoglemarvsundersøgelser og lymfeknudebiopsier for de pågældende patienter (det er ikke kun myelomatosepatienter man behandler på Dana Farber Cancer Center, men også lymfomer og leukæmier). Fremlæggelserne blev kommenteret af de erfarne overlæger og professorer, som naturligvis var til stede på et tidspunkt, hvor bemandingen er tyndet betragteligt ud på danske sygehuse.

 

Vi synes at vi mødte tidligt næste morgen kl. 7.30 til det første møde, men da havde Paul Richardson i mellemtiden forberedt et længere indlæg som Power-Point præsentation til morgenmødet. Det er ikke nemt at sige hvornår han sover eller taler med sin kone eller sine 3 børn.

 

Den anden og sidste dag af vores besøg gik med patientkontakter i ambulatoriet, møder med ledende medarbejdere indenfor klinisk forskning og et frokostseminar om immunologiske mekanismer ved stamcelletransplantationer. Dagen sluttede med aftenstuegang med Paul Richardson fra 18.30 til 20 på transplantationsafsnittet. Indimellem havde Paul Richardson haft lejlighed til at holde møde med de forskere som afprøver nye lægemidler i laboratoriet for at identificere de mest lovende stoffer til behandling af patienter med myelomatose og svare på de 90-100 E-mails, som han får dagligt.

 

Det tætte samspil mellem laboratoriegruppen, som Kenneth Andersson er primært ansvarlig for, og den kliniske forskergruppe, som Paul Richardson leder, er en af de væsentlige årsager til den succes gruppen har.

 

 

Kenneth Anderson taler om processen hvor man bevæger sig fra ”bench to bedside and back again”

 

 

Kenneth Anderson taler om processen hvor man bevæger sig fra ”bench to bedside and back again” for at beskrive den proces der finder sted når laboratorieforskere identificerer nye stoffer, der så kommer ud i klinisk afprøvning og hvor resultaterne af den kliniske afprøvning bruges til ny inspiration og vejledning for laboratorieforskerne. En meget produktiv og dynamisk vekselvirkning, som ultimativt bliver til gavn for patienterne.

 

Samtidigt har især Kenneth Anderson store evner med hensyn til at udvikle et dynamisk samarbejde både med patientbaserede organisationer som MMRF (Multiple Myeloma Research Foundation), der indsamler penge til forskning i myelomatose, statslige institutioner som FDA (Federal Drug Administration), som vurderer nye lægemidler, og lægemiddelfirmaerne, som står for fremstilling og afprøvning af de nye præparater.

 

Desuden gør man sig stor umage med at skabe et internationalt samarbejde omkring forskning i, og behandling af myelomatose. Kenneth Anderson taler ved møder om ”the United Nations against Myeloma” dvs. de Forende Nationer til bekæmpelse af myelomatose. Man har på Dana Faber Cancer Center taget initiativ til en mere formaliseret og fast samarbejdsstruktur gennem etablering af MMRC (Multiple Myeloma Research Consortium), som man nu ønsker at inddrage de skandinaviske lande i. Foreløbig er enkelte udvalgte centre i Norge og Sverige inviteret til at søge optagelse i MMRC.


 

I Danmark har man inviteret Rigshospitalet og Vejle ind i samarbejdet. Gennem MMRC forventer vi at få adgang til at deltage i afprøvningen af helt nye stoffer til behandling af myelomatose.

 

Man skal ikke forfalde til at tro, at disse hårdtarbejdende, effektive læger er teflonbelagte robotter. De er tværtimod besjælet af et glødende engagement i hver enkelt patients ve og vel. Det er ganske imponerende. Der er meget vi kan lære af dem.

 

 

Man skal ikke forfalde til at tro, at disse hårdtarbejdende, effektive læger er teflonbelagte robotter. De er tværtimod besjælet af et glødende engagement i hver enkelt patients ve og vel. Det er ganske imponerende. Der er meget vi kan lære af dem.